- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
207

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 o 6 § 22. Grundlaget for Straffens Bestemmelse.



dede Forbrydelse kan stige til 4 Aar. Ogsaa efter den svenske
Straffelov ere de undtagelsesvis strafbare forberedende
Handlinger at betragte som selvstændige Forbrydelser; men Straffen
for dem er iøvrigt bestemt overensstemmende med
Grundsætningen for Forsøgets Straf betydelig mildere end for den
Forbrydelse, de forberede, og for egentligt Forsøg paa denne, jfr.
ovf. S. 62—64.

III. Mere varierede end ved Forsøg ere de Bestemmelser,
Lovene indeholde om Meddelagtighedens Strafbarhed i
Forhold til Gjerningsmandens Forbrydelse. Fremstillingen maa her
følge de forskjellige ovfr. i § 15 Nr. 3 fremstillede
Kombinationer, under hvilke Betingelserne for en strafbar Meddelagtighed
kunne foreligge. Som Følge heraf tages Udgangspunktet fra

a) det Tilfælde, at Gjerningsmandens Forbrydelse er
fuldbyrdet under den Meddelagtiges Medvirkning, jfr.
ovfr. S. 87.

Den Hovedsondring, der her maa gjøres, er mellem de
Tilfælde, hvor den Meddelagtiges Straf bestemmes efter samme
Maalestok som en Gjerningsmands, og dem, hvor en lavere
Maalestok finder Anvendelse.

Lige med en Gjerningsmand straffes følgende
Meddelagtige:

1) Efter alle tre Straffelove straffes «som om han selv var
Gjerningsmand» Anstifteren af Forbrydelsen, n. Sti. Kap. 5
§ i og sv. Sti. Kap. 3 § i, hvilke begge overensstemmende
som Anstifter betegne den, der befaler, lejer, truer eller paa
anden Maade forsætlig forleder Gjerningsmanden til Forbrydelsen,
og d. Sti. § 52 i Pkt., hvis Udtryk om Anstifteren ere, at han
«ved Løfter, Trusler eller andre Forestillinger har bestemt en
anden til at begaa en Forbrydelse».1

2) Den samme Regel gjælder efter d. Sti. § 54, 1 St.,
i Pkt. for alle Deltagerne i et Komplot «om de endog kun
have medvirket til Forbrydelsen ved at deltage i Beslutningen»,
efter n. Sti. Kap. 5 § 6 jfr. § 7 og sv. Sti. Kap. 3 § 5
jfr-§ 6 for de Deltagere i Komplottet (Samraad, stämpling), som

’ Schweigaard I, S. 190 o. ff., Lasson I, S. 181 o. ff. og S. 188 o. ff.,
Carlén S. 49 o. ff., Motiv. t. d. Stl.s Udkast S. 70 o. ff., Bornemann S. Skr.

III, S. 297 o. ff., Till. II, S. LXI o. ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free