- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
225

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 23. Strafnedsættelse og Strafforhøjelse.

22 I

en Moder, som forsætlig dræber sit uægte Barn under eller strax
efter Fødselen, naar Gjerningen er udført efter en før Fødslen
fattet Beslutning. Ved Skadetilføjelser af den mindre grove Art
aabner end videre efter § 203 den Omstændighed, at
Voldshandlingen ikke er udøvet med Overlæg, Adgang til en
Strafnedsættelse. Men ellers faar Overlæget kun Betydning ved Udmaalingen,
jfr. næste Paragraf. I § 200, der handler om Legeinsangreb
uden Skade, fremhæves vel Overlægets Betydning til at
bevirke Valget af Fængselsstraf; men da denne Straf ikke er
indskrænket til dette Tilfælde, men i Almindelighed kan idømmes
«efter Omstændighederne», ligger den indenfor den almindelige
Strafferamme, og Overlæget er altsaa her kun et særlig
udhævet Udmaalingshensyn.1

Til Bestemmelse af selve Begrebet Overlæg og dets
Modsætning yder den danske Straffelov intet nærmere Bidrag; thi
Udtrykkene i § 192 ere ikke givne som Forklaring af «Overlæg».
En Vejledning kan derimod findes i den norske Straffelovs paa
flere Steder brugte Udtryk «beraad Hu eller Overlæg», Kap. 9
§ 15, Kap. 14 i, 4, 5, 8, 25, Kap. 15 §§ 1, 7, 10, og for
Modsætningen «under Klammeri eller i andre Maader uden
Overlæg», Kap. 14 §§ 3, 25, Kap. 15 § 9, jfr. «Overilelse» i
Kap. 24 § 27,2 samt i den svenske Straffelov, der
gjennemgaaende betegner Modsætningerne med Udtrykkene ’ berådt mod»
og «hastigt mod», Kap. 14 §§ 1, 3, 4, 5, 10, 11, 29, se ogsaa
§ 23, jfr. «förhastande» i Kap. 25 § 16, sv. Sti. f. Kgm.
§§ 134, 143.3

I Forbindelse med de foranstaaende Regler kan mindes
om forskjellige hermed beslægtede Tilfælde, hvor den
Omstændighed, at Forbrydelsen er rettet mod en Sagesløs, bevirker
forhøjet Straf, eller omvendt det, at den Krænkede ikke er sagesløs,
— dette sidste ofte med nærmere Bestemmelser, — en
Nedsættelse, jfr. n. Sti. Kap. 15 § 11, Kap. 10 § 2, 2 St., n. m. Sti.

1 Goos Forel. ov. d. Stl.s sp. Del, S. 26 o. ff., 40—1, 140—1, 144—5,
Bornemann S. Skr. III, S. 333 o. ff., Motiv. t. d. Stl.s Udkast S. 231—32, 233
—34, 244—45, 246—47.

2 Schweigaard II, S. 100 o. ff., Lasson II, S. 36 o. ff., Goos Forel. ov. d.
Sti.’s sp. Del S. 29 o. ff, 40—41, Bornemann S. Skr. III, S. 333 o. ff., Motiv,
t. d. Sti.’s Udkast S. 231 o. ff., 233 — 34.

3 Carlén S. 390.

Nordisk Retsencyklopædi. III. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free