- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
247

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 25- Straffens Bestemmelse ved Forbrydelsers Sammenstød. 247

Forbrydelse, skal gaas frem efter Regelen i Kap. 4 § 2. Ved
Siden af den først omtalte Undtagelse har denne dog kun særlig
Betydning, for saa vidt anden Straf end Embedsstraf kan
paa-lægges efter Kap. 25 §§ 16 og 17.1

Til den fremstillede Regel føjer sv. Sti. den ovfr. S. 242
berørte Bestemmelse i Kap. 4 § 1, 2 St., at Regelen ogsaa
skal være Lov «der en handling innefattar brott, som i särskilda
afseenden med olika straff belagdt ar». En særlig Regel for
Tilfælde af denne Art indeholder sv. Sti. Kap. 20 § 8, der
bestemmer, at i Tilfælde, hvor ved Tyveri (stöld) to eller flere af
de i Kap. 20 §§ 3, 4, 5 og 6 nævnte Omstændigheder træffe
sammen, kan Tiden for Strafarbejdet forøges med højst et Aar
udover det, som den paagjældende har forskyldt for det groveste
af Tilfældene, dog ikke udover 10 Aar, jfr. Kap. 20 § 13.
Jfr. endvidere sv. Sti. f. Kgm. § 31, 2 St.’2

I Modsætning til Regelen for det ideelle Sammenstød
eidet Kumulation, og det i Principet endog den absolute
Kumulation, som gjælder for det Tilfælde, at flere Forbrydelser
foreligge i flere Handlinger, hvad enten Forbrydelserne ere ensartede
eller ikke, n. Sti. Kap. 6 § 12, sv. Sti. Kap. 4 § 2.;t At denne
Regel ikke finder Anvendelse, naar flere Handlinger udgjøre en
fortsat Forbrydelse, følger af sig selv, da der i saa P’ald kun er
en Forbrydelse. Den om dette Tilfælde i sv. Sti. Kap. 4 § 3
givne Regel, at Fortsættelsens Kjendsgjerning er en skærpende
Omstændighed ved Straffens Bestemmelse for den paagjældende
F’orbrydelse, er kun en Udmaalingsregel for denne, jfr. forrige
Paragraf.4 Derimod hjemle begge Lovene dels meget
indgribende Modificationer i den principielt hævdede absolute
Kumulation, dels meget vigtige, ligefremme Undtagelser fra
Kumulations-regelen.

I sidstnævnte Henseende indeholder n. Sti. Kap. 19 § 9,
saaledes som den ved Revisionen er udvidet, at Straffen skal
bestemmes efter Kap. 6 § 11 (Absorberingsregelen), naar nogen

1 Carlén S. 391.

2 Carlén S. 65, 346, Hagströmer a. Skr. S. 91 o. ff.

3 Schweigaard I, S. 266 o. ff., Lasson I, S. 396, 398, Carlén S. 71 o. ff.,
Hagströmer a Skr. S. 115 o. ff., s. F. om Frihetsstraffen S. 146—47.

4 Schweigaard I, S. 269, Carlén S. 73, Hagströmer a. Skr. S 95 o. ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free