Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 25- Straffens Bestemmelse ved Forbrydelsers Sammenstød. 257
Afslag finder Sted videre eller udover det, som hine Regler
nødvendiggjøre, ligesom den ogsaa finder sit ydre Udtryk deri, at
Dommen i Sverige altid skal angive den Straf, som skulde
paa-lægges for hver Forbrydelse, og først derefter, hvis nogen
Forandring efter Reglerne i sv. Sti. Kap. 4 §§ 4—7 skal finde
Sted, derom meddele fornøden Bestemmelse, sv. Sti. Kap. 4
§8, og at ligeledes i Norge de særskilte Straffe hyppig maa
specificeres for at begrunde den Straffesum, som anføres i Kon
klusionen.1
Som alt ovenfor bemærket, indeholde alle de nordiske
Straffelove Regler om, at de samme Grundsætninger, som gjælde for
Strafbestemmelsen, naar flere Forbrydelser paadømmes under
ét, fremdeles skulle anvendes, naar flere Forbrydelser, som
paadømmes særskilt, ere begaaede, førend nogen af dem paadømtes,
i alt Fald i nogle Tilfælde af denne Art. Oplyses det, — hedder
det i saa Henseende i d. Sti. § 64, — efterat nogen er dømt
for en eller flere Forbrydelser, at han da tillige havde begaaet
andre Forbrydelser, bliver der under en ny Sag at idømme ham
en Tillægsstraf svarende til den Strafforhøjelse, som de saaledes
senere oplyste Forbrydelser vilde have medført, hvis de vare
blevne inddragne under den ældre Sag. Hvis i Henhold til
Reglerne i § 62 den senere oplyste Forbrydelse ikke vilde have
medført nogen Forhøjelse af Straffen, vil der ikke let finde
Paatale Sted; men sker det, — og Hensynet til Gjentagelsesreglerne
kan give en saadan Paatale Interesse, — maa Tillægsstraffen for
at opfylde, hvad Ord og Tanke i § 64 kræve, blive = o, eller med
andre Ord Straf maa bortfalde, uagtet den Vedkommende kjendes
skyldig. Har den Skyldige paa den Tid, Dommen falder i den
nye Sag, allerede udstaaet den tidligere idømte Straf, ere særlige
Regler for at lette Gjennemførelsen af Principet ikke blevne
ansete for nødvendige, idet der under denne Forudsætning intet
Hensyn behøves at tage til Strafartens Enhed. Er derimod den
tidligere idømte Straf ikke udstaaet, bliver i den ny Dom ogsaa
Hensyn hertil at tage, og for altid at muliggjøre dette, naar
den tidligere idømte, ikke udstaaede Straf bestod i Strafarbejde,
fastsætter § 64 2 Pkt., at saadant kan idømmes som Tillægs-
’ Schweigaard I, S. 266—68, 275, 276, 278. 284 o ff . Lasson 1, S. 399
o ff., 401—2. 404, 405, Carlén S. 79, 83, Hagströmer a. Skr. S. 116 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
