- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
253

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 25- Straffens Bestemmelse ved Forbrydelsers Sammenstød. 253

samme; men Dommen er her ikke en blot Tillægsdom. Den
angiver det samlede Strafferesultat for samtlige Forbrydelser, hvorefter
Fradrag af den alt udstaaede Straf finder Sted: «Nu kan så hända,
att någon, sedan han blifvit till straff för ett brott dömd, varder
öfvertygad att förut hafva föröfvat annat brott, da skall han så
dömas, som hade han på en gang varit för båda brotten lagford;
och varde, vid straffets tillämpning, afräknadt hvad han af det
honom förut ådömda straff redan kan hafva utstått», jfr. Kap. 4
§8, i og 2 Mbr. Regelen antages ikke indskrænket til offentlig
paatalte Forbrydelser, saa lidt som der er Hjemmel herfor ved
de strax nedenfor omtalte Regler angaaende videre Anvendelse
af Sammenstødsreglerne.1

Den svenske Lov indeholder endelig Regler, som gjøre
de ovfr. fremstillede Regler anvendelige i Tilfælde, hvor den
tidligere Dom ligger forud for en senere paadømt
Forbrydelses Begaaelse. Det bestemmes nemlig i sv. Sti. Kap. 4
§ 10, der omfatter alle Tilfælde, hvor en tidligere idømt
Straf ikke er fuldt udstaaet paa den Tid, da en ny
Forbrydelse blev begaaet, at Straffen for denne Forbrydelse skal,
under Iagttagelse af de ovenfor i Kapitlet trufne Bestemmelser,
forenes eller sammenlægges med, hvad der stod tilbage af den
forrige Straf paa den Tid, da den nye Forbrydelse blev begaaet;
i den saaledes bestemte Straf skal da afregnes, hvad der af hin
Rest kan være iværksat efter den nye Forbrydelses Forøvelse.
Om Kap. 4 § 10 er det eneste Bud, der giver materiel Regel
for Strafbestemmelsen i Tilfælde af den omspurgte Art, eller
om Kap. 4 § 8 skal antages allerede at have givet en saadan
for nogle af dem, kan være tvivlsomt. Den Kombination,
for hvilken Regelen skulde søges i Kap. 4 § 8, er den, at
Iværksættelsen af den tidligere idømte Straf endnu ikke er begyndt
paa den Tid, den nye Dom fældes. Ogsaa i denne Paragraf gives
der Anvisning paa at følge de foran givne Bestemmelser (Kap. 4
§§ 4—7); men under visse Forudsætninger vilde Strafresultatet
dog blive et andet, end naar Kap. 4 § 10 blev bragt til
Anvendelse. Kap. 4 § 8 kan imidlertid ogsaa forstaas som kun
indeholdende en formel Regel, medens Kap. 4 §§ 9 og 10 alene

1 Hagströmer a. Skr. S. 124 o. ff., Carlén S. 80 o. ff., der ilden Føje sætter
Ordet «forut» i Kap. 4 § 9 i Forhold til den tidligere paadømte Forbrydelse,
ikke til den tidligere Dom, hvorved Regelen indskrænkes i sit Omraade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free