- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
277

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 28. Grænsen mellem ophævede og nye Straffeloves Virkekreds. 2"J l

ogsaa af dens Sammenstødsregler.1 Med Hensyn til det andet
Spørgsmaal, om og under hvilke Betingelser Domme efter den
ældre Ret kunne have Gjentagelsesvirkning paa Forbrydelser,
der dømmes efter en ny Lov, findes der vel ikke i den nordiske
Ret almengyldige, udtrykkelige Regler givne-, men i flere
Tilfælde og saaledes ogsaa ved de nye, almindelige Straffelove er
der givet særlige Overgangsbestemmelser om dette Spørgsmaal,
n. Sti. Kap. 28 § 7, sv. Promfdg. § 12, jfr. Prmfdg. til sv.
Sti. f. Kgm. § 6, og d. Sti. § 307. Disse Bestemmelser stemme
overens 1 at tillægge Domme efter den ældre Ret hin
Virkning. Den almindelige Forudsætning er herved, at de Betingelser,
som den nye Lov kræver for Gjentagelsesvirkningen overhovedet,
ere opfyldte. Dertil hører særlig fot* svensk Rets Vedkommende,
at Straffen efter Dommen maa være fuldt udstaaet, sv. Sti. Kap.
4 § 11, Prmfdg. t. sv. Sti. f. Kgm. § 6, jfr. ovfr. S. 226. Dog
gaa Lovene i denne Henseende ikke saa vidt, som Forholdets
Natur synes at maatte kræve. For saa vidt nemlig
Grundsætningen maa opstilles saaledes, at Gjentagelsesvirkning er betinget
baade af, at Personen virkelig tidligere har begaaet en saadan
Forbrydelse, som efter Loven forudsættes fra Gjentagelsesstraf, og deraf,
at han er bleven dømt for denne Forbrydelse, vilde den i
nærværende Tilfælde føre til den Fordring, at den Forbrydelse, for hvilken
der er blevet dømt efter den ældre Ret, baade i Medfør af denne
er karakteriseret som en Forbrydelse af det Slags, som Loven
kræver, og at den ogsaa vilde være bleven karakteriseret
saaledes, hvis den nye Lov skulde have været anvendt. Men denne
dobbelte Fordring, der vilde faa Betydning ved stedfundne
Forandringer i Forbrydelsesbegreberne, opstilles ikke i nogen af de
anførte Bestemmelser. Den danske Straffelov § 307 og den
svenske Prmfdg. § 12 lade det være nok, at den Skyldige er
bleven dømt for en Iterationsforbrydelse, uden at tage Hensyn
til, om Dommen efter den nye Lov vilde være falden ud paa
samme Maade. Den norske Sti. Kap. 28 § 7 er gaaet den
modsatte, endnu betænkeligere Vej, alene at lægge Vægten paa,
hvorledes Dommen vilde være falden ud efter den nye Lov,
saa at Gjentagelsesvirkningen kan indtræde, uagtet den Skyldige

1 Assarsson S. 156 o. ff., Goos I, S. 404 o. ff., Schweigaard I, S. 77 o. ff..
Lasson I, S. 406—7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free