- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Speciel Del ved C. Goos /
235

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 47’ Besvigelse af Krav.

235

med Fragaaelse af Modtagelse stilles andre Nægtelser, der
paa-byrde Fordringshaveren lignende Bevispligt, saaledes Fragaaelse
af Haand, men derimod ikke usandfærdige Indsigelser, for hvilke
Fremsætteren har Bevisbyrden, saasom en usand
Betalings-indsigelse.

Dernæst: b) naar nogen i bedragerisk Hensigt berøver en
anden Midlerne til at gøre en lovlig Fordring gældende ved at
fravende ham Dokumenter eller tilintetgøre disse eller gøre dem
ubrugelige, § 252, 5 Budet gælder alle Slags
Fordringsrettig-heder, jfr. ogsaa ovfr. under 1, og anvendes analogisk paa andre
Fjernelser af Fordringshaverens selvstændige Bevismidler samt
paa Benyttelse af urigtige Dokumenter til Støtte for usande
Indsigelser, for hvilke Debitor har Bevisbyrde.

Endelig: c) Naar nogen fordølger en et Dødsbo tilkommende
Fordring, hvilken han er pligtig at opgive, $ 252, 3". Den
Opgivelsespligt, der kræves, er altid tilstede for en Medarving,
men foreligger for Debitor kun ved saadanne Fordringer, der
have den i § 252, 1 0 forudsatte Karakter. Gælder det et Dødsbo,
straffes Debitor altsaa med Bedrageristraf ikke blot for
Fragaaelse, men ogsaa for undladt Opgivelse. Lige med Arvinger i
Dødsbo er stillet Manden ved et Separations- eller
Skilsmisse-skifte.

De subjektive Fordringer ved Anvendelsen af de ovennævnte
tre Bud ere de samme, som ved andre Bedragerier1. Men med
Hensyn til de Tilfælde, som enten i denne eller i objektiv
Henseende mangle noget i, hvad der kræves for, umiddelbart eller
analogisk, at henføres under hine Bud, spille §§ 256 og 257 den
samme udfyldende Rolle, som ved andre Bedragerier. Straf efter
§ 257 vil saaledes ramme den, der forud har modtaget Vederlag
eller Forskud paa saadant for en Ydelse, som han senere
unddrager sig for at opfylde. Ifølge den særlige Bestemmelse i
Sølov i April 1892 § 299 bliver dog Søfolks Rømning med Hvre
for at tilegne sig det oppebaarne, endnu ikke fortjente Hyrebeløb
belagt med Straf som for Bedrageri, o: Straf efter § 251-. En
«Svig i Udførelsen af betroet Hverv», se Sti.s § 5, kan være af
den Art, at den falder ind under nogen af de i denne og fore-

1 Se med Hensyn til samtlige her omtalte Bestemmelser Goos II S. 499 o. tf.

2 Goos II S. 564 o. ff., 533.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-2/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free