- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Speciel Del ved C. Goos /
239

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

S? 48. Egentligt Bedrageri.

239

Svig bevirket Handling af den besvegne selv (eller en Disponent
for eller over denne) — ikke, som i de to foregaaende Grupper,
i en Akt af den skyldige. Ved det angivne Særkende have disse
Besvigelser indre Lighed med de ovfr. i § 44 omhandlede
Aftvingelser. De adskille sig fra dem ved det Middel, der er
anvendt til at opnaa Dispositionen. I disse Besvigelser — eller
i alt Fald i Handlinger, der falde indenfor deres Kreds — se
nyere Love de egentlige Bedragerier. For saa vidt er denne
Opfattelse ogsaa godkendt i de nordiske Straffelove, som disse
Forbrydelser i dem alle stilles i Spidsen i Bedragerikapitlerne.

i. Hovedtilfældet indenfor denne Gruppe er det, hvor
Svigens Virkemiddel har været en Vildfarelse hos den handlende.
Andre hermed mulig ligestillede Tilfælde blive at omtale i
Tilslutning til Fremstillingen af Lovenes Behandling af
Hovedtilfældet.

Bedrageriforbrydelsen i denne Forstand bestemmes i n. Sti.
Kap. 21 § i, i dens nuværende Affattelse (ved Lov af 1890),
saaledes, at derunder henføres det Forhold, at nogen «for at
forskaffe sig eller andre en uberettiget Vinding, volder en anden
Formuetab derved, at han gennem falske Foregivender eller ved
at lægge Skjul paa Sandheden eller ved anden skuffende Adfærd
hos nogen fremkalder eller styrker en Vildfarelse.»1 Hermed
kan jævnføres det i forrige Kapitel, S. 142—43, omtalte Bud i
Kap. 23 § 23, der omhandler et delvis beslægtet Forhold, men
som paa Grund af Forskel i Hensende til subjektive Momenter
er holdt udenfor Bedrageri begrebet og anbragt i Kapitlet om
Beskadigelse af Ejendom eller Gods. Den nævnte Bestemmelse
i Kap. 21 § i omfatter og henfører under Bedrageri samtlige
Handlinger, som med det angivne Formaal og ved Benyttelse
af de angivne Midler volde en anden Formuetab, uden at der
med Hensyn til den fremkaldte eller styrkede Vildfarelses
Genstand gøres nogen Sondring — saaledes som særlig efter d. Sti.
— mellem Bedrageri og andre, lavere straffede svigagtige Hand-

1 Bedrageribegrebets Bestemmelse i S. lT. fi896\ der i Realiteten er den
samme, men dog har nogle let paaviselige Fortrin, er følgende: «Hvo som, i
Hensigt derved at forskaffe nogen en uberettiget Vinding, ved at fremkalde eller
styrke en Vildfarelse retsstridig forleder nogen til en Handling, hvorved der voldes
denne eller nogen, paa hvis Vegne han handler, Formuetab (eller medvirker hertil) .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-2/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free