- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Speciel Del ved C. Goos /
261

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 6o § 52. Krænkelser af Ret til Fyldestgørelse.



Fængsel eller Strafarbejde i 5te Grad. Gentagelsesreglerne i § 37
omfatte § 15. Paatalen er i disse Tilfælde ubetinget-offentlig.

Som tidligere bemærket, have sv. og d. Sti. sondret mellem
Handlinger, der forringe en enkelt Kreditors Adgang til
Fyldestgørelse, og saadanne, der ramme Kreditorerne i Almindelighed,
idet de ere satte i Forhold til en Konkurs.

Hvad de første angaar, er det for Sveriges vedkommende
i Sti.s Kap. 22 (om Bedrageri og anden Uredelighed), at de
dem rammende Straffebud findes. Kapitlet indeholder dog kun
én særlig Bestemmelse om saadanne Handlinger, nemlig i § 2
Nr. 3, forsaavidt den rammer den, der «under falskt sken af
köp, gåfva eller annat aftal egendom sig afhänder (altsaa ved
Proformaretshandler)1 för att forekomma utmätning , om hvilket
Tilfælde den, som om de andre i § 2 omtalte Forhold, bestemmer,
at det skal anses som Bedrageri og straffes efter § 1.
Bestemmelsen angaar altsaa kun et særligt Tilfælde. Men adskillige,
udenfor dette særlige Buds Ord faldende Tilfælde ville falde ind
under Bedrageriets Begreb, saaledes som det er formuleret i § 1
(. . . «genom annat svikligt förfarande bedrager sig till gods
eller penningar eller forlust deraf annan tillskyndar») og
hjemfalde da umiddelbart under dette Buds Straf, jfr. om denne
forrige Kapitel. D. Sti. har, ligesom den svenske, kun et
Straffe-bud, der særligt tager Sigte paa Forhold af denne Art udenfor
Konkurs, hvilket Bud den opfører i Rækken af de kasuistisk
opregnede Bedragerier, navnlig § 252, 6°. Budet omhandler
det samme Tilfælde, som sv. Sti., nemlig at nogen «foretager
Proformaafhændelser eller Proformapantsættelser for at betage
sine Kreditorer Midlerne til at erholde, hvad der tilkommer dem».
For alle uomtalte Tilfælde kan der imidlertid her ikke
rekurreres til en almindelig Bedrageriregel, da Loven ikke giver en saadan.
For de Tilfælde, der ganske kunne stilles i Klasse med dem,
Budet nævner, f. Eks. Forstikkeiser, bliver Analogien af det at
anvende. Men for andre Tilfælde vil Spørgsmaalet blive, om
de have et saadant Slægtskab med de i § 252, 6° nævnte, at
de kunne straffes i Medfør af det almindelige Bud i § 257,
uagtet de ikke ganske kunne stilles ved Siden af hine. Senere
har imidlertid Konkursl. af 25 Marts 1872 § 168 givet et mere

1 Rydin S. 3 Note.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-2/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free