Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
§ 72. Frihedskrænkelser. 400
Kap. 15 § ii om den, der piner nogen for at tvinge ham til
Bekendelse i nogen Sag. Straffen er da Strafarbejde indtil 2 Aar
eller under særlig skærpende Omstændigheder indtil 4 Aar1.
Da her imidlertid i Regelen vil være Tale om en
Embedsfor-brydelse, henvises for saa vidt til næste Afsnit. Paatalen er
efter d. Sti. § 212 privat, naar den skyldiges Forhold ikke
antages at egne sig til større Straf end Bøder eller simpelt Fængsel.
I modsat Fald er den betinget-offentlig; men finder Domstolen
under anlagt offentlig Sag, at Forholdet ikke egner sig til højere
Straf, end foran nævnt, dømmes han kun, naar den forurettede
begærer det. Efter n. Sti. Kap. 27 § 5 er Paatalen offentlig, dog
betinget af, at saadan Paatale antages paakrævet af nogen offentlig
Interesse. Efter sv. Sti. Kap. 15 § 24 er offentlig Paatale i
Regelen betinget af, at den «målsegande angifver det till ätal»; men
denne Betingelse gælder ifølge Paragrafens Lydelse efter L. af 28
Maj 1897 ikke, naar ved Forbrydelsen «någon tvingats att
delfaga i arbetsinställelse eller hindrats att återgä till arbetet eller
att öfvertaga erbjudet arbete». — Paa dette Sted er der Anledning
til at nævne Straffebudene i de nye Sølove om Mandskabets
Mytteri, d. § 305, n. § 304, sv. § 305, hvis Paatale er
ubetinget-offentlig, se ovfr. S. 169. Endvidere er der her Anledning til
at nævne de Bud, der under Straf forbyde Anvendelse af Børn,
unge Mennesker eller Kvinder til visse Arbejder, se d. L. af 23 Maj
1873, n. L. af 27 Juni 1892, sv. K. F. af 18 Juni 1864 §§ 15, 16,
jfr. 19 og 20 samt i8Nvbr. 1881, 4 Dcbr. 1896 og 10 Dcbr. 1897.
Der er her vel ikke Tale om Tvang; men Samtykket er retligt
betydningsløst, hvorfor den uberettigede Anvendelse er en
Fri-hedskrænkelse.
2. Alle de andre Straffebud, som omhandles i nærværende
Paragraf, have den fælles Karakter af Hensættelse i
Ufrihedstilstand. Men indenfor denne Gruppe er der Anledning til at
sondre mellem, hvad der kan kaldes egentlig Frihedsberøvelse
og Henbringelse i Trældom.
a) Den egentlige Frihedsberøvelse, uden kvalificerende
Omstændigheder, betegnes i d. Sti. § 211, 1 Pkt., med Ordene:
«uberettiget at binde eller indespærre nogen eller paa anden Maade
betage ham hans personlige Frihed», — i n. Sti. Kap. 16 § 6 kort
1 Carlén S. 277—8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
