Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
§ 21. Om Udeblivelser.
Saggivelse, altsaa i Reglen naar han udebliver den Dag, Sagen
falder i Rette, afvises Sagen. Naar han da vil indtale sin
Fordring paany, hvilket staaer ham frit for uanseet hans
Undladelse af første Gang at forfølge Sagen, maa han anlægge
en ny Sag, hvilket staaer ham aabent uden Begrændsning i Tiden.
Møder Indstævnte, naar Citanten udebliver, og beviser, at han
er stævnet, kan han som Erstatning for sit forgjæves Møde
erholde sig tilkjendt «Kost og Tæring» hos Citanten, se navnlig
D. L. 1-4-32, N. L. 1-4-34-
Udebliver Indstævnte1 strax ved Processens Begyndelse
uden at have givet Tilsvar, kan Citanten paastaae Dom i Sagen.
Retten undersøger da, om Indstævnte efter det Foreliggende kan
ansees lovlig stævnet, og afviser Sagen, hvis dette ikke er
Tilfældet; i modsat Fald dømmes i Sagen «efter de fremlagte Breve
og Bevisligheder», D. L. 1-4-30, N. L. 1-4-32, dansk-norsk Fr.
3 Juni 1796 § 2, hvilke Udtryk forstaaes saaledes, at Citantens
Sagsfremstilling, forsaavidt Faktum angaaer, lægges til Grund for
Paadømmelsen, saaledes at kun de Befrielsesgrunde for Indstævnte,
der fremgaae af samme, faae Virkning, medens Retten
selvstændig anvender Retssætningerne, jvfr. ogsaa den islandske Fr.
15 August 1832 § 8. De betydelige Retstab, som for Indstævnte
kunne flyde af Udeblivelse, ere i Reglen uafhjælpelige; kun
undtagelsesvis vil han kunne laae Bevilling til under Sagens Appel at
fremkomme med de Benægtelser eller Indsigelser, som han kunde
have fremsat, hvis han var mødt.
Udebliver en af Parterne under Sagens Drift,- kan
Modparten paastaae Sagen paakjendt i den Skikkelse, hvori den foreligger,
og den Udeblevne maa altsaa finde sig i, at han ikke faaer
Lejlighed til at anføre Mere i Sagen. Udeblive begge Parter,
antages det i Norge, at Sagen bliver undergiven Dom. I Danmark
gjælder i dette Tilfælde den Regel, at Sagen hæves, Fr. 16 Januar
1828 § 9, og det antages da i Overensstemmelse hermed, at den
mødende Part kan paastaae Sagen hævet, naar Modparten udebliver,
saafremt han foretrækker dette for at lade Sagen gaae til Dom.
1 Nellemann II § 45, p. 169, Bang og Larsen § 39, I p. 244, Ørsted
Eunomia III, p. 526-543, jfr. p. 492-501 og yderligere Undersøgelser angaaende
Virkningen af den Sagsøgtes Udeblivelse i borgerlige Retssager jur. Tidskr. II a
p. 244—259, jfr. II b p. 54—82, Schweigaard I § 73, p. 277, Lasson I p. 338.
2 Nellemann II § 46, p. 180, Bang og Larsen § 45, I p. 282, Schweigaard
I § 73 P- 283. Lasson I p. 339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
