- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
63

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 20. Om Fremgangsmaaden ved Vidneførsel.

63

Udebliver Vidnet paany, kunne Falsmaalsbøder paany idømmes,
men der haves ikke noget andet Tvangsmiddel mod et Vidne,
der udebliver eller vægrer sig ved at besvare de fremsatte
Spørgsmaal. Om Udsættelse af Vidnesagen af andre Grunde end
Vidnets Udeblivelse, f. Ex. paa Grund af lovligt Forfald for Vidner
eller Parter, gjælde de almindelige Regler.1

Vidnedommeren undersøger for sit Vedkommende
selvstændigt, om Forligslovgivningen er iagttaget, ligesom alle Indsigelser
mod den formelle Fremgangsmaade under Vidnesagen samt mod
Vidnernes Af hørelse og Edfæstelse fremsættes for ham,2 der
iøvrigt ikke af egen Drift undersøger, om saadanne Indsigelser muligt
kunne fremsættes; dog bør Vidnedommeren ex officio nægte
Vidnets Edfæstelse, naar der foreligger absolute
Udelukkelses-grunde, om han end ikke kan nægte at modtage dets Forklaring.
Vidnedommerens Afgjørelse af disse Spørgsmaal kan kun
omstødes ved Appel, men ikke tilsidesættes af Dommeren i
Hovedsagen. Derimod tilfalder det denne at skjønne over
Vidnesbyrdets Beviskraft, hvorfor Indsigelser vedrørende Vidnernes
Troværdighed maae fremsættes for ham. En særegen Indsigelse, der
maa fremsættes for Vidnedommeren, er den paa D. L. 1-13-21
og 22, N. L. i-i 3-22 og 23 støttede Præskriptionsindsigelse med
Hensyn til Vidneførslen i Søgsmaal om mundtlige Injurier; vil
den Fornærmede nemlig ved Vidner bevise deslige Udsagn, maa
han skride hertil, saasnart han er bleven vidende om Udsagnene,
og efter et Aars Forløb kan ingen Vidneførsel om de brugte
fornærmelige Udtalelser finde Sted, selv om han ikke forinden er
bleven vidende om dem,3 jfr. ogsaa Bestemmelsen i dansk og
norsk Fr. 5 Marts 1734 § 3.

I Norge skulde Vidnet efter N. L. 1-13-8 ikke blot
formanes til Sandhed, men ogsaa edfæstes forinden Afhøringen
undtagen i Odels- og visse Ejendomstrætter, N. L. 1-13-9, men i Praxis
skeer Edfæstelsen ogsaa i civile Sager hyppigt først efter Afhøringen,

1 Nellemann II § 103 p. 461, Bang og Larsen § 90-92 I p. 487, Eun. IV,
p. 593, Schweigaard I § 104, p. 426, Lasson II, p. 117.

3 Nellemann II § 107 p. 487, § 110 p. 502, Bang og Larsen § 93,94, 101,

I p. 502, 551, Eun. IV, p. 623, Schweigaard I § 105, p. 432, § 110, p. 454,

Lasson II, p- 120, 122.

3 Nellemann II § 106, p. 476, Bang og Larsen § 70 I, p. 372, Eun. IV,
p. 640, Schweigaard I § roo, p. 398, Lasson II, p. 90.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free