Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§27. Almindelige Bemærkninger om Syn og Skjøn.
65
D. Om Syn og Skjøn.
§ 27. Almindelige Bemærkninger.
I visse Tilfælde, navnlig hvor Rettens egen iagttagende og
skjønnende Virksomhed hører op, fordi Gjenstanden ikke kan
følge Sagens Akter eller dens Bedømmelse kræver særlige
Kundskaber, kan det være nødvendigt, ligesom det i andre Tilfælde
kan være hensigtsmæssigt, til Bevisets Tilvejebringelse at optage
et «Syn» eller «Skjøn», o: en Undersøgelse og derpaa støttet
Erklæring over eller Bedømmelse af et faktisk Forhold, udført af
visse Personer, der dertil have erholdt offentlig Autorisation,
hvorved de adskille sig fra sagkyndige Vidner. Disse Forretninger
danne et Bevismiddel af ganske ejendommelig Natur, idet en
egentlig Omstødelse af dem kun kan finde Sted gjennem et
særegent Paaankesystem (Oversyn eller Overskjøn). De ville derfor
ordentligvis, saalænge de staae usvækkede ved saadan Paaanke,
have en særegen Beviskraft og kunne navnlig vanskeligere end
andre Bevismidler svækkes ved Modbevis, f. Ex. ved Vidner, uden
at der dog kan tillægges dem den samme ubetingede bindende
Kraft som upaaankede Domme; hvorledes imidlertid de nærmere
Grændser i saa Henseende skulle drages, er meget omtvistet.1
Navnlig er det vanskeligt ved almindelige Regler at angive, i
hvilket Omfang Retten er bunden ved en saadan Forretning i
de Tilfælde, hvor Dommeren ikke ved Forholdets
Beskaffenhed er udelukket fra at iagttage Gjenstanden og danne sig en
Mening derom. En anden Ejendommelighed ved
Skønsforretninger er, at de- i visse Tilfælde, nemlig naar de gaae ud paa at
fastsætte Størrelsen af et skyldigt Beløb, kunne optages efter
Dom, som da lyder paa Udredelse af Noget efter uvillige Mænds
Skjøn. Med Hensyn til de før Dom foretagne Forretninger kan
der vel begrebsmæssigt skjelnes mellem Syn og Skjøn, men da
Retsreglerne i det Hele taget ere de samme, har Adskillelsen ingen
1 Nellemann II § 111 —118, p. 511 ff., Bang og Larsen § 102, 103, II p. 1,
Ørsted, Syns- og Granskningsforretninger n. j. Ark. V. p. 144—194, Schweigaard
I § 119—130, p. 500 ff., Lasson II p. 178 ff. Udkast til almindelig
Retter-gangsl. for Norge, Mot. p. 558, Nogle Bemærkninger om vort Skjønsvæsen (Hjelm),
norsk Ugebl. for Lovk. 1863—64 p. 281, O. Platou, Om Principerne for Syn og
Skjøn, norsk Retstid. 1875 P-
Nordisk Retsencyklopædi. IV. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
