Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 35- Almindelige Betingelser for Anvendelse af Partsed.
egen Interesse derved kunde skades. Med Hensyn til Formen,
hvorunder Trediemands Editions-Forpligtelse gjøres gjældende, er der
den Forskjel fra Vidnepligten, at der, da ingen særegne Regler
om dette Forhold ere givne, maa anlægges en almindelig Retssag
i første Instants, hvorunder der søges Dom over paagjældende
Trediemand til at fremlægge Dokumentet, og denne Doms
Efterlevelse maa fremtvinges ganske paa samme Maade som skeer
ved andre Domme, der gaae ud paa en Handlings Foretagelse.
H. Om Partsed.1
§ 35. Almindelige Betingelser for Anvendelse af Partsed.
I den danske og norske Proces er Partsed kun et subsidiært
Oplysningsmiddel, men den benyttes ikke som juramentum litis
decisorium. Den angaaer kun saadanne ikke beviste eller ikke
fuldstændig beviste Fakta, om hvilke den paagjældende Part har
personlig Kundskab; i Praxis anvendes imidlertid ogsaa den
saakaldte juramentum ignorantiæ o: Ed paa, at den Paagjældende
ikke veed, om det omspurgte Faktum har fundet Sted. Partsed
er, afseet fra særlige Tilfælde, enten Benægtelsesed, hvorved
forstaaes en af den paagjældende Part aflagt Ed med Hensyn til
et Faktum, for hvis Rigtighed han ikke har Bevisbyrden, eller
Sigtelsesed o: Ed, aflagt af en Part om et Faktum, for hvilket
Bevisbyrden paahviler ham. -
For at kunne aflægge Ed maa Parten have samme Alder
som et Vidne og kunne aflægge Ed eller dermed ligestillet
Forsikring i en af de lovbestemte Former, ligesom saadanne
Dex-teriteten vedrørende Grunde, der vilde gjøre den Paagjældende
ulovfast som Vidne, maae medføre, at han ikke kan aflægge Partsed.
Hvad Sinceriteten angaaer, antages det, at Parten ikke kan
stedes til at aflægge Sigtelsesed, naar han har begaaet en af de
i D. L. 1-13-19, N. L. 1-13-20 omhandlede Forbrydelser;
derimod kan han ikke af saadan Aarsag fritages for Benægtelsesed,
eftersom dette kun vilde skade Modparten og være en Fordel
folden straffede Part selv. Der vilde nemlig mangle Hjemmel til at
1 Afzelius om parts ed såsom processuelt institut, Upsala 1879.
2 Nellemann II § 134, p. 628 ff. Bang og Larsen § 122-24, 126, II p. 113,
137. Ørsted Om Parters Ed Eunomia I p. 146-325. Schweigaard I § 82,
p. 325 ff., § 86, p. 338. Lasson II p. 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
