Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
§ 37- Om Edsdomme og Edens Aflæggelse.
Højesteret, der ikke kjender Exekutionsfristen af femten Dage
eller otte Uger, lader Fristen løbe fra Dommens Afsigelse.
Endvidere bemærkes, at i Norge gjøres der ikke Forskjel paa, om
Eden er paalagt Citanten eller Indstævnte, men Fristens Udløb
har i begge Tilfælde den Virkning, at Ed ikke længere kan
aflægges efter denne Dom, hvoraf følger, at Vedkommende maa
appellere til Stadfæstelse for at gjenvinde Adgangen til at
aflægge Eden.1
Edssagen behandles som en selvstændig Sag, der har sit eget
Værnething, nemlig den Sværgendes, saafremt han ikke foretrækker
Modpartens. I det i norsk L. i August 1821 § 5 nævnte
Tilfælde, hvor Eden er paalagt ved Øvrighedsresolution, ansees
foregaaende Forligsmægling fornøden; ellers kræves saadan ikke.
Efterat Modparten paa behørig Maade er stævnet, fremstiller den
Edspligtige sig i Retten, fremlægger Udskrift af Dommen og
aflægger Ed efter det i samme bestemte Edsthema. Naar
Dommen er appellabel, har Modparten imidlertid Ret til ved sin
Protest at standse Edens Aflæggelse en vis Tid for at overveje,
om han vil appellere. Denne Tid er efter dansk-norske Fr.
5 November 1723 og 14 September 1792 tre Maaneder efter
Dommens Forkyndelse. Fremkommer saadan Protest, bliver
Sagen udsat til Fristens Udløb, og yderligere Udsættelse bliver
herefter at give, saafremt Sagen til den Tid er bleven appelleret.
Naar Eden er aflagt, kan Dommen i Hovedsagen afseet fra et
enkelt Undtagelsestilfælde ikke appelleres, medmindre selve
Eds-sagen annul’eres paa Grund af Formfejl.2
Dersom den Edspligtige døer, efterat Dom i Hovedsagen er
falden, men før Edens Aflæggelse, antage Nogle, at Forholdet
i visse Tilfælde maa betragtes, som om den Edspligtige havde
aflagt Eden, og i andre, som om han ikke vilde aflægge Eden,
medens Andre mene, at Forholdet bør behandles, som om den
Paagjældende var død før Dommen, saaledes at Sagen maa
appelleres og paakjendes af Overinstanten, som om dette var
Tilfældet. 3
’ Schweigaard I § 89, p. 343 ff. Lasson, Om Appel i civile Sager p. 235.
2 Nellemann II § 147, 150, 152, p. 683, 690, 699, Bang og Larsen § 134,
136, II p. 188, 197, Eun. I, p. 306, Schweigaard I §89, p. 345, Lasson II, p. 80.
3 Nellemann II § 151, p. 695, Bang og Larsen § 135, II p. 195, Eun. I,
p. 321, Schweigaard I § 89, p. 350, Lasson II, p. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
