Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 § 71- Om Foranstaltninger med Hensyn til Skyldnerens Person.
træder Skifteretten væsentligt og under almindelige Forhold kun som
Voldgiftsmand i Tilfælde af Uenighed i den egentlige Bestyrelse.
Skifterettens væsentlige Funktion er derfor ikke at deltage
i den egentlige Bestyrelse, men derimod at afgjøre de med
Hensyn til Boets Behandling m. v. opstaaende Retsspørgsmaal.
5. Om Undtagelser fra den nævnte Bestyrelsesmaade.
Den hele fornævnte Bestyrelsesmaade af et Bo er ikke en
nødvendig Bestanddel af Konkursbehandlingen.1 Ligesom
Skifteretten efter Omstændighederne — dog ikke i Handels- og
deslige Boer — kan undlade at beskikke en midlertidig Bestyrer
paa Behandlingens første Trin, dansk Konkursl. § 58, norsk
Konkursl. § 112, saaledes kan det ogsaa vedtages, at der ikke skal
finde Valg af egentlig Bestyrer og Tillidsmænd Sted, og i
Danmark kan det tillige vedtages, at Valg af Kurator skal undlades,
skjøndt Valg af Tillidsmænd finder Sted, dansk Konkursl. § 66
og 80, norsk Konkursl. §’112—114. I Bestyrernes Sted træder
da Skifteretten, som i Danmark kan antage en Inkassator og i
Norge forlange, at en saadan vælges. I Tillidsmændenes Sted
træde Skiftesamlinger, dansk Konkursl. § 80, norsk Konkursl.
§ 115. Denne simplere Behandlingsmaade forekommer meget
hyppigt i Praxis.
§ 71. Om Foranstaltninger med Hensyn til Skyldnerens
Person.
Ifølge dansk og norsk Konkurslov er Skyldneren pligtig til en
vis Grad at gaae Boet tilhaande og meddele samme alle de
Oplysninger, som kunne føre til et for Kreditorerne saa gunstigt
Resultat som muligt. Undlader han dette, eller søger han endog
positivt at unddrage sig denne Pligt, kan der som Tvangsmiddel
mod ham ifølge Skifterettens Beslutning anvendes Fængsling.
Efter den norske Konkurslov har denne nærmest Karakter af
Gjældsfængsel, saaledes med Hensyn til den Fængsledes
Behandling, Underholdning m. v.; dog er der ikke sat nogen Grændse
for Fængslingens Varighed, Konkursl. § 34, 35, L. 3 Juni 1874
§ 5.’l I Danmark er Tvangsmidlet simpelt Fængsel, der dog
1 Schweigaard III p. 49.
’’ Schweigaard II p. 368.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
