Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
§ 74- C>m de almindelige Dødsboskifter. 164
fællen en lignende Ret som i Danmark til Udlæg in natura, ialtfald
paa Skifte med den Førstafdødes Livsarvinger, L. 30 Juli 1851
§ 12.1 Det Vederlag, den længstlevende Ægtefælle skal give
Arvingerne, skal ordentligvis udbetales strax, men i visse Tilfælde
kunne Arvelodderne dog saavel i Danmark som i Norge blive
henstaaende hos den Længstlevende mod Sikkerhedsstillelse.2 Om
den formelle Fremgangsmaade ved Boets Opgjørelse og Slutning
haves Bestemmelser i dansk L. 1874 § 50.
2. Gjælden overtages af Arvingerne.
Boets Behandling bliver her ikke et Retsmiddel for
Kreditorerne, men kun en Opgjørelse mellem Arvingerne. 3 Derfor blive
Arvingerne alene stemmeberettigede, dansk L. 1874 § 51, og da
Kreditorerne ikke nødvendigt skulle have Fyldestgjørelse under
Boets Behandling, er Proklamas Udstedelse af Hensyn til dem ikke
nødvendig, dansk L. 1874 § 52. Dog brydes dette Princip i
væsentlig Grad, idet der tillægges de anmeldte Kreditorer Ret til
at modsætte sig Boets Deling, selv hvor intet Proklama er
udstedt, medmindre de fyldestgjøres eller Sikkerhed stilles dem for
Fyldestgjørelse; forsaavidt Proklama er udstedt, maa Delingen
derhos først skee efter dettes Udløb. Følgen af, at Boet deles
uden at disse Regler iagttages, er, at Arvingerne i Stedet for at
hæfte pro rata komme til at hæfte solidarisk overfor de
Kreditorer, der have meldt sig og begjært Betaling, L.s § 53.
Hvilken Ret Kreditorerne i saa Henseende have i Norge, er
vistnok usikkert. Ogsaa i en anden Henseende er Kreditorernes
Stilling uklar i Norge, nemlig i Henseende til, om de kunne gjøre
nogen Separatforfølgning gjældende med Hensyn til Boet, saalænge
dette er under Skifterettens Bestyrelse.4 Dette kunne de efter
dansk L. 1874 § 54 og 55, hvilke Bestemmelser derhos,
forsaavidt Domssag er fornøden, hjemle, at den kan anlægges mod
Arvingerne ved Retten paa det Sted, hvor Skiftet behandles,
efter Stævning forkyndt for Skifteretten og med et særeget Varsel.
1 Schweigaard III p. 221, 231, norsk Udk. p. 35; om Aasædesretten se
Nord. Retsencyklopædi II Arveret, p. 139.
a Nord. Retsencyklopædi, II Arveret, p. 141.
3 Deuntzer, Arveret p. 71, 84, (Ugeskr. for Retsv. ] 875 p.3 15, 338),
Schweigaard III p. 218.
1 Spørgsmaalet besvares vistnok i Almindelighed benægtende, norsk Retstid.
187S p. 295.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
