Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 85. Almindelige Bemærkninger om Kriminalprocessen.
1/9
Paatale bestaaer ved Siden af den offentlige, forsaavidt nogen
privat Mand kan ansees særligt fornærmet ved Forbrydelsen,
men denne Paataleret benyttes kun sjeldent og antages ikke at
kunne udøves paa den Maade, at den Private ved Appel
indbringer en af det Offentlige anlagt Sag, hvori der er afsagt
Frifindelsesdom, for højere Ret, naar Overøvrigheden akkviescerer
ved Dommen. 1
De Straffesager, som skulle paatales af de nævnte
Myndigheder , behandles enten som ordinære kriminelle Sager eller
som offentlige Politisager. Formelt kan det vel endnu siges, at
den sidstnævnte Behandlingsmaade danner en Undtagelse,
saaledes at der maa paavises positiv Hjemmel for, at Sagen skal
kunne behandles politiretsvis, men et Blik paa
Lovbestemmelserne navnlig fra den senere Tid viser, at sidstnævnte
Behandlingsmaade i Virkeligheden finder Sted saa godt som overalt,
hvor der foreligger en egentlig Politiforseelse, saasom Overtrædelse
af Næringslove, Brand- og Vejpolitilove, Bygningslove,
Sund-hedslovgivningen, Forbud mod Betleri og Løsgjængeri." Som
Hovedregel kan det derfor opstilles, at det nærmest er de i
Kriminallovene omhandlede Forbrydelser, der behandles i den
ordinære Kriminalproces’s Former; efter L. 16 Februar 1866
behandles dog i Danmark selv visse af disse som offentlige
Politisager; i Norge gjælder den Regel, at alle Sager om
Lovovertrædelser, for hvilke Strafarbejde bliver at anvende, skulle behandles
som egentlige Justitssager, L. 17 Marts 1866 § 37. Med Hensyn
til de offentlige Politisager skal slutteligt bemærkes, at i Norge
sees denne Behandlingsmaade undtagelsesvis anvendt, hvor Sagen
ikke gaaer ud paa Straf, nemligt hvor der er Tale om
under en løbende Mulkt at fremtvinge en Forpligtelse mod det
Offentlige.3
Den ordinære Kriminalproces har forøvrigt efter Rigernes
Adskillelse, uden at Grundlaget er forladt, i det Enkelte udviklet
sig paa en saa forskjellig Maade i Danmark og Norge, at en
1 Schweigaard II §175, p. 236, (Lasson) Straffepr. p. 7, jvfr. Larsen III 2,
p. 274.
2 Larsen III 2, p. 2T, Jürgensen, Nyt Lovlexikon IV, p. 414 ff.,
Schweigaard I § 19, p. 56.
3 Schweigaard II § 172, p. 244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
