Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 86. Den ordinære Kriminalproces i Danmark.
18 I
skrevet, at Ingen maa underkastes Varetægtsfængsel for en
Forseelse, som kun kan medføre Straf af Bøde eller simpelt
Fængsel, jvfr. Grundl.s § 80. 1 Om den særegne Adgang til
strax at indanke Fængslingskendelsen vil blive handlet i Læren
om Appel. Angaaende den Fængsledes Behandling i Arresten
haves udførlige Regler i Arrestreglem. 7 Maj 1846.
Forsaavidt angaaer Afhøring af Vidner i Sagen, er det den
undersøgende Dommers Pligt ikke blot at afhøre dem, men
forsaavidt saadant overhovedet skal skee, ogsaa at lade dem beedige
deres Forklaringer, forinden Undersøgelsen sluttes, Fr. 13
Oktober 1819 § i. Den nævnte Fr.s § 3 bestemmer iøvrigt, at
Beedigelse ordentligvis ikke finder Sted, naar den Sigtede har
tilstaaet, ligesom Beedigelse ej heller bør finde Sted, naar dette
ej kan tjene til at skafte Bevis i Sagen. Som en Følge heraf
blive Deponenter i Almindelighed ikke edfæstede strax ved deres
Forklarings Afgivelse, men først senere hen under Undersøgelsens
Gang, naar det viser sig at være nødvendigt for Bevisets Skyld.
Ved Beedigelsen bør den Sigtede selv eller et for ham beskikket
Forsvar være tilstede, Fr. 13 Oktober 1819 § i. Tilsigelse til
Forhør kan skee med Extraretsvarsel. Undlade Vidnerne at
møde eller vægre de sig ved at svare, haves der ikke Hjemmel
til at anvende anden eller større Tvang mod dem, end de
sædvanlige Falsmaalsbøder."
Ved Siden heraf kan Dommeren have at foretage eller lade
foretage Undersøgelser af mere objektiv Natur, saasom Besigtigelse
af Gjerningsstedet, Undersøgelse af corpus delicti m. v., og
navnlig Ransagningsforretninger.3 Hvad sidstnævnte angaaer, er
der Grund til at skjelne mellem saadanne, der gaae ud paa at
fremskaffe en i den Paagjældendes Besiddelse værende bestemt
Ting, og saadanne, som gaae ud paa i Almindelighed at finde
Ting, der kunne tjene til Oplysning i Sagen. De første, som
kun gaae ud paa at fremtvinge Forpligtelsen til at udlevere
synbare Bevismidler, maae kunne foretages saavel hos den Sigtede
som hos Trediemand. De sidste bør i Bødesager neppe foretages,
end ikke hos den Sigtede, og hos en ikke mistænkt Trediemand
1 Jvfr- dansk Udk. til L. om Strafferetspleje 1875 Mot- P- 76 ff.
- Larsen III 2, p. 106 ff.
3 Larsen III 2, p. 118.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
