- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
189

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189 § 87. Den ordinære Kriminalproces i Norge.

mende, hvortil kan bruges Extraretsvarsel, Fr. 3 Juni 1796 §29.
Om Forkyndelse paa Arreststedet, naar den Paagjældende er
undvegen fra Arresten L. 26 Maj 1830. Om den Hurtighed,
hvormed de nævnte Skridt skulle foretages fra Referentens og
Forsvarerens Side, se L. 1866 §11. Dommeren bør, forinden Sagen
foretages, være fuldstændigt bekjendt med samme for at kunne
paasee, at de fornødne Oplysninger tilvejebringes under samme,
L.s § 14.

Den Dag, Sagen falder i Rette, oplæses de indhentede
Oplysninger for Tiltalte, der er pligtig at være tilstede, L.s § 52, og
Vidneførslen foretages, efter Omstændighederne i Forbindelse med
Konfrontation og yderligere Afhøring af Tiltalte. Vidneafhøringen
skeer ved Dommeren efter Foranledning af Referenten, saaledes at
dog ogsaa dels Tiltalte og hans Forsvarer, dels Dommeren af egen
Drift kan forelægge Vidnerne Spørgsmaal, L.s § 16 og 17.1 Med
Hensyn til Vidneførslen mærkes iøvrigt L.s § 7 om, at der ikke
stævnes andre eller flere Vidner end nødvendigt til Sagens
Oplysning. Dommeren har derefter at opfordre Referenten og
Forsvareren til at erklære, om de ansee yderligere Oplysninger
nødvendige, og afgjør ved Kjendelse, hvorvidt Sagen skal
udsættes til Erhvervelse af de foreslaaede eller efter hans egen
Mening fornødne Oplysninger, som da bør angives i Kjendelsen.
Naar et Thingsvidne ved en anden Jurisdiktion er nødvendigt,
sender Dommeren Udskrift af Kjendelse m. v. til denne, hvor da
vedkommende Dommer opnævner en Referent til at erhverve
Things-vidnet og en Forsvarer til derunder at varetage Tiltaltes Tarv, L.s
§33; andre Oplysninger skulle tilvejebringes af Referenten.
Forøvrigt kunne Thingsvidner efter Omstændighederne ogsaa optages
forinden Hovedsagens Foretagelse, L.s § 34. Naar Dommeren ved
Kjendelse har erklæret Bevisførelsen endeligt sluttet, fremmes Sagen
til Paadømmelse ofte ved korte Protokollationer af Referenten og
ligeledes af Forsvareren, forsaavidt denne ikke har fundet
Anledning til at forfatte et Indlæg, se nærmere L.s § 23. Er Sagen
vidtløftigere, kan der af Dommeren bestemmes en Frist, inden
hvilken Referenten skal tilstille Forsvareren et Indlæg, og en
anden Frist, inden hvilken denne skal tilstille Retten
Dokumenterne og Indlæg. Ligesom Dommeren før Sagens Optagelse bør

1 Jvfr. med Hensyn til sidste § Ugebl. f. Lovk. 1866—67 p. 344.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free