Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Slægten i Nykøbing og Kregome (o. 1600—1712)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
Isaak Jörgen Grundtvig.
«
døde ugift; 2, Isaak Jörgen, f. i Kregome 1697, præst
i Strø 1722. Han havde prædiket nogle gange i Vor
Frelsers Kirke i København, idet » endog fornemme folk «
i menigheden begærede det; 1725 blev han udnævnt
til slotspræst i Frederiksborg. Hans liv var ikke lykkeligt.
Allerede 8 år efter at han var kommet til Frederiksborg,
indsendte nogle borgere i Hillerød (30. Marts 1733) en
skrivelse til kongen, hvori de gjorde følgende gældende¹:
Deres præst, Isaak Grundtvig, er svag, og urolighed og
lastværdighed tiltager i menigheden; dette onde er
Grundtvig, der i sig selv frygter for hvert løv der röres, ej
mandig til at bestride. De må have en frejdig og
myndig mand til præst, sådan som Hersleb (den senere
biskop) var, medens han virkede i Frederiksborg; sker
det ikke, frygter de for, at ødelæggelsens
vederstyggelighed skal komme over dem. Biskop Worm, hvis
erklæring blev afkrævet angående denne skrivelse, udtalte
sig omtrent således (4. Marts 1733): Grundtvig er
hjemsøgt af en fast usædvanlig svarmodighed og sindets
banghed, en fast utrolig frygt og sjæleangst«, der
snarest er i tiltagende. Han har derfor også et par
gange hvis han blot havde kunnet få en
understøttelse af en eller anden art ønsket at fratræde
sit embede, som han mente han ikke kunde besörge
tilfredsstillende. Biskoppen tilråder til slutning at
ansætte en anden præst, når blot man kunde skaffe
Grundtvig noget at leve af. Det blev da også resultatet;
Grundtvig fik 19. Novbr. 1734 en meddelelse fra
biskoppen om, at han var fritaget for sit embede, at han
vilde få 400 rdlr. i pension af general-postkassen, og
at hans eftermand, Erik Pontoppidan (den senere
biskop og prokansler), den gang præst på Als, vilde
tiltræde embedet fra nytår 1734.
Grundtvigerne synes ellers at have været en
kraftig slægt, så at Isaak står som en undtagelse; han lig-
1
¹ Sjællands bispearkivs kopibog for 1733.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
