Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Otto Grundtvig (1704–1772)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fogden på Sejrø.
17
Det blev ikke bedre i Otto Grundtvigs tid. 1. S. i
Advent 1735 blev Morten Frandsen publice absolveret,
fordi han havde drukket sig fuld, den dag han gik til
alters. Samme år (1. S. e. Tr.) blev Grundtvigs
tjænestedreng Peder Rasmussen pulice absolveret for et tyveri,
han havde begået hos fogden Sören Povlsen, hvor han
havde tjænt det foregående år. Den anførte Söndag
var han förste gang til alters. Det er måske den
samme, som under navnet Peder Rasmussen snedker i
1745 (4. S. e. H. 3. K.) blev publice absolveret for
lejermål med Johanne Mortensdatter (datter af ovennævnte
Morten Frandsen), der endnu ikke var blevet
konfirmeret. Hun var ganske vist født 1723, men Grundtvig
kunde först i foråret 1745, efter 4 års arbejde med
hende, lade hende blive konfirmeret.
Det var allerede dröjt nok for præsten at have
slemme elementer blandt bønderne; men meget værre
var det, at degnen, der skulde have været hans støtte,
også stod i modstandernes række. Sognedegnen Hans
Villadsen døde d. 28. Jan. 1723 efter 23 års
kirketjæneste, og så kaldte Rostgård Christopher Sörensen
Breum (f. 1695, student fra Viborg 1718) til at være
hans eftermand. Med ham begynder de onde tider,
og værre blev det derved, at fogden, Sören Povlsen,
en bondesön der fra øen, var en meget stridig natur.
Pastor Hornbech blev nødt til (1729) at klage over
dem bægge to. Degnen havde nemlig 2 gange, efter at
præsten havde tillyst altergang, på selve skriftedagen,
afsagt de tegnede, fordi der ingen brød og vin var.
Degnen skød skylden på fogden, der skulde holde
kirken med brød og vin; men fogden erklærede, at vinen
var blevet spildt på vejen fra Kalundborg. Dette havde
endogså til følge, at en syg kvinde, der bad om
sakramentet, døde uden at kunne få det.
Men præsten måtte et par år efter lide en endnu
større krænkelse fra fogdens side. En Söndag i 1731,
da han kom op til kirken for at begynde gudstjenesten,
Rönning: Den Grundtvigske slægts hist.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
