Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Otto Grundtvig (1704–1772)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Slægten på Sejrø.
skulde være udbetalte pinsedag 1733; det gik
Grundtvig ind på og dermed var sagen til ende.
-
Forholdene var naturligvis efter dette ikke særlig
behagelige for Breum, og han tænkte derfor på at komme
bort fra Sejrø. I December 1733 indsendte han en
ansøgning til biskoppen om at blive forflyttet; den fik
han ingen svar på. Så prøvede han igen. Under 27.
Juli 1734 indgav han nedenstående kostelige ansøgning
til biskop Worm: »Som nåde og både ere fast at anse
som de tvende støtter, der stode på Salomons tempels
forhus, de havde kraft og styrke, så har og nåde og
både nytte og fornöjelse; bægge dele har jeg her at
søge hos Gud og Deres höjærværdighed og derfore
som Moses siger: Jeg bad Herren om nåde samme tid
og sagde: »Kære, lad mig fare over og se det gode
land» så beder jeg og herved, næst Gud, Deres
höjærværdighed, som min höjeste øvrighed, at han vil af
nåde bevise mig den både at forflytte mig fra dette
elendige levebrød her på Sejrø til et bedre brød i
Sjælland, såsom det ikke alene er tilladt og befalet
hannem af Gud, men endogså af vores nådigste konge,
at forhjælpe de fortrængte og elendige, som i lang tid
har sidt ved slet og ringe brød, til et bedre; vil
derfor i Jesu navn bede Deres höjærværdighed, som slig
magt er overdraget både af Gud og kongen, at
retfærdighed og nåde må bægge blive ved magt i at forflytte
mig fra denne Pergamum og Ephesum til et roligere,
fredsommeligere og bedre levebrød, hvorved jeg
nogenlunde kunde få min fattige hustru og 5 små börn
opfød[t], såsom jeg nu her fast en 12 års tid haver lid[t]
og strid[t], og kan nu ikke længere, som Gud bedst véd,
og min sognepræst, om forlanges, nok skal vidne med
mig til al fornöjelse... Herre! Lad mig finde nåde
for denne mands [biskoppens] öjne, at jeg dog må
glædes igen efter de dage, du har plaget mig, at de
ben må blive glade, som du har sønderslaget. Herre,
vor Gud, han véd bedst, med hvad möje og modgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
