Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Otto Grundtvig (1704–1772)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Slægten på Sejrø.
han undskyldte sig med, at der ingen börn kom, da
de på den tid skulde hjælpe til med markarbejde. Da
provsten var på visitats på Sejrø i sommeren 1735,
fik Otto Grundtvig ham til at påtale dette forhold.
Provsten erklærede, at degnen, på de fastsatte læsedage,
i alle tilfælde skulde møde i det hus, hvor börnene
skulde samles; kom der ingen, burde han lade ejeren
af huset bevidne, at han var mødt, men ingen af
börnene.
Men heller ikke provstens formaning hjalp
synderligt. Den 17. Novbr. 1735 kom præsten i et ærinde til
Kongstrup; han lod sin vogn holde uden for Peder
Rasmussens gård og gik derind. Her traf han degnen,
hvem han spurgte, om han den dag havde læst med
ungdommen der i byen; hertil svarede degnen: Ja.
Så spurgte præsten videre, om han havde læst i Peder
Rasmussens gård, hvortil denne selv svarede: Nej; Breum
var först lige kommet ind til ham. Præsten gik så ud af
gården og hen til sin vogn; degnen fulgte efter ham
og begyndte at blive grov: Hvad skulde det til, at
præsten altid var efter ham og ikke kunde lade ham
passe sit embede i ro; her kommer denne løbeknægt ¹
og kiger mig i R.....« Peder Rasmussen var fulgt
med ud, men desuden tilkaldte Grundtvig
nabogårdmanden, Hans Christensen, der stod uden for sin gård,
og han bad dem så bægge være vidne til, hvad der
foregik. Men Breum lod sig ikke forknytte. Han
sagde til præsten, at han vilde give ham det, han gik
fra i går, og brugte flere andre grove ord og udtryk.
Grundtvig spurgte ham, om han ikke vilde gå ud og
læse med börnene i Mastrup. Dertil svarede Breum:
»Nej! i dag går jeg intet; men om jeg går i morgen eller
¹ Dette udtryk synes særlig at have forbitret Grundtvig, for i
sin beretning om sagen ofrer han en hel efterskrift på at
godtgöre, at dette udtryk er ganske ubilligt og desuden
ærekrænkende, ikke blot for ham selv, men ogsaa for kongen
og Rostgård, som har kaldet ham.
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
