- Project Runeberg -  Den Grundtvigske slægt /
27

(1904) [MARC] Author: Frederik Rønning
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Otto Grundtvig (1704–1772)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ken, som jeg i Guds
Sejrø degn.
27
sande frygt har upåklagelig
forrettet nu en 14 år, men kan nu ikke, som det sig
burde, såsom jeg på ingen måde kan holde eder den
til måde; thi enten er det for tidlig eller for sildig, da
det dog altid holdes på én tid. Gud betale dem som
har ophidset eder imod mig. I har jo selv sagt de
forrige åringer til mange, endog til fremmede, i min
nærværelse, at I forundrede eder på, hvorledes jeg så
akkurat på en vis tid hver morgen kunde holde
morgenbön, da jeg dog hverken havde sejerværk eller
mange tider kunde se solen. Og Deres velærværdighed
kan ikke nægte, at han jo for to år siden selv sagde,
at efterdi jeg havde intet vist at gå efter, og mig ikke
heller her enten kunde eller var imponeret nogen vis
tid, da, når jeg ringede ved sædvanlig tid, og tøvede
så længe derefter med bönnens holdelse, at de som
vilde komme, kunde gå fra deres hjæm til kirken, da
var det den rette og bedste tid, hvilket I også selv
efterlevede, og da gik alting gudeligt og for alle
fornöjeligt til; men nu på nogen tid har jeg aldrig kunnet
gjort eder til måde. Breum kan derfor ikke forstå,
hvad præsten har at udsætte på hans forrettelse af
morgenbönnen og fortsætter: »Har jeg hellers med
noget fortörnet Deres velærværdighed, som dog er mig
uvitterligt, beder jeg herved om forladelse, og vil
fremdeles herefter rette mig efter eder i alle mulige ting,
som en ærbødig tjæner. Deres velærværdighed
imponered mig i dag d. 28. Janv. ved kirken, at jeg i
solens opgang skulde ringe til morgenbön, straks derpå
hente nöglen, bære den til kirken og straks begynde
tjænesten; nu måtte det jo være meget ridiculeus, om
jeg både skulde hente nöglen, bære den til kirken, stå
der en lang tid og forgæves bære den igen tilbage til eder,
såsom det er hele 3 uger, mangen gang og derover,
at der ikke kommer et eneste menneske til morgenbön;
hvad folk ikke har nu at snakke om den usædvanlige,
forargelige og alle til fortræd nöglens hentelse, da vilde
«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 4 23:34:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rfgrundtvi/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free