Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Otto Grundtvig (1704–1772)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Otto Grundtvig i Vallekilde.
kunde også nok behøve det¹; endnu i 1754 siger en
embedsbroder om ham, at han har vigorem animi et
corporis (s. 35); men efter at han er kommet til
Vallekilde og nærmer sig de 60 år, begynder han dog
at mærke alderen.
Da der i 1764 skulde være provstevalg, stemte
ganske vist provst Wilsbech på ham med følgende
begrundelse: Han er en gammel, forsøgt mand, » besidder
konduite og gævhed, véd at sno sig, har mod og
dristighed at føre tingen ud, aktiv i sit embede osv.«
Grundtvig havde imidlertid bestemt ønsket ikke at blive
provst, og sönnen Jörgen på Sejrø skrev til biskoppen,
at faderen var en meget svag og skrøbelig mand, især
i fødder og knæ, kunde ikke gå uden kæp og måtte
forrette sit embede siddende.
Da alderdommen kom, var det en trøst for Otto
Grundtvig at vide, at alle sönnerne var kommet i vej,
undtagen den yngste, Enoch, der dog nåede at blive
teologisk kandidat inden faderens død. Også døtrene
var inden dette tidspunkt blevet gift og forsørget, med
undtagelse af Ninne, der levede ugift hjæmme hos
faderen. D. 9. Jan. 1770 blev Christiane viet til en
købmand Siersted i Holbæk. Og dermed begyndte der en
række bryllupper i Vallekilde præstegård. D. 8. Oktbr.
1771 var en höjtidsdag i præstegården; den dag viede
Grundtvig selv i hjæmmet 2 af sine døtre, nemlig
Frederikke Severine til Nic. Ed. Balle, sognepræst til
Kellerup og Gøttrup, og Anne Cathrine til H. Chr.
From, res. kap. i Viborg (jfr. s. 30). Den 21. Juli
1772 havde han den glæde at døbe Balles og
Frederikkes sön: Severin Vilhelm Arctander; Balle var da
1 Naturligvis slap han ikke helt for bryderier og sorger i
embedet, hvad hans indberetninger til provsten godtgör. Her
blot ét eksempel: Da han i 1767 skulde døbe et barn, trængte
faderen, der var fuld, sig hen til døbefonten, og vilde rive
barnet fra den kone, som bar det, idet han råbte, at han
vilde bære sit eget barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
