Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. I Århus skole (1798—1800)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
I Århus skole.
på 2 skilling nær. Men ofres skulde der. Så købte
han for sin halve formue et ark papir, lagde det pænt
sammen, gik adstadig med i processionen op til altret og
ofrede det. Disciplene skulde jo nærmest ofre for at give et
godt eksempel, og eksemplet blev givet. Det gik godt
den gang. Så kom Pinse; da lå der kun en ensom
skilling tilbage på bunden af pengepungen. Det var
netop til et ark papir; det blev så atter hans offer.
Men denne gang blev han opdaget. Rektor kaldte ham
frem på skolen, og i elevernes påhør fik han en
alvorlig formaningstale. Men dermed var det ikke forbi.
Stougård, som stillede sig i et mere personligt forhold
til eleverne, tog ham for privat. Han spurgte, om
nogen havde forført Frederik til at handle så uforsvarligt.
-
Nej, lød svaret. Om han da ingen penge havde?
Frederik vilde ikke ud med, hvorledes det egentlig hang
sammen; dels var han for stolt til at indrömme, at han
ingen penge havde, dels og det var vel den
væsentlige grund vilde han ikke røbe, hvor pengene var
blevet af. Men i lang tid måtte han döje kammeraternes
drillerier over hans mislykkede ofring; og hvad værre
var: både rektor og lærerne så i lang tid noget skævt
til ham. Her var vel en af de ting, som fik Stougård
til at se på ham med »ædel smærte«.
Frederik begyndte den daglige skolegang, og sin
kamp på »skillevejen«. I rektors fag gik det helt godt;
men konrektor gjorde flere forsøg på at få ham flyttet
ned; det vilde drengen have bedst af, mente han. Det
blev Frederiks ærgerrighed dybt krænket over, og han
så ikke med videre venlige öjne paa denne konrektor.
Stougård holdt dog imidlertid snart op at tale om
nedflytning; teologien havde været Frederiks redningsplanke,
da han under optagelsesprøven var nær ved at gaa til
bunds; historien gjorde ham nu en lignende tjæneste,
da konrektoren vilde trække ham ned ad. Historien
var jo Stougårds yndlingsfag, og her var Frederik karl
for sin hat, han, der allerede som 8-9 års dreng havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
