Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Slægten på Guinea-kysten. I. Jacob Ulrik Hansen Grundtvig (1775—1801)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
Jacob Ulrik Hansen Grundtvig.
(1775-1801.)
Slægtens sidstefødte – der skulde blive dens
kronskud - havde fulgt sine 3 ældre brødre efter, og sat
kursen mod »studiegården i København. Vi må til
slutning følge disses skæbne.
Om den ældste broder skal her kun siges et par
ord. Da Otto var blevet student i Oktober 1789, slog
han
selvfølgelig ind på det teologiske studium og
tog i April 1794 embedseksamen. Han fik kun haud,
men med udtrykkelig tilkendegivelse af, at alle
censorerne havde sat hans skriftlige arbejder til laud. Han
kom hurtig i gejstlig virksomhed, först ved det
Harboeske fruekloster i København, og derefter (1798) som
sognepræst til St. Jörgens og St. Ibs menigheder ved
Roskilde. I Marts 1800 kom han til Torkildstrup på
Falster, og her levede han i 23 år, indtil han i 1823
blev præst i Gladsakse, hvor han døde 14. Januar 1843.
Otto Grundtvig var ingen betydelig mand; de småting,
han har skrevet, handler mest om gejstlig-økonomiske
æmner (f.eks: »Er en forbedring i religionslærernes kår
mulig?«»Om præstekaldens deling«). — Men var han
end ingen stor mand, så var han en brav, kærlig natur,
som blev en god støtte for sine yngre brødre.
-
Som student kom han naturligvis af og til hos sin
onkel Balle i bispegården, og det bekendtskab han her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
