Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Slægten på Guinea-kysten. II. Niels Christian Bang Grundtvig (1777—1803)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
På Guinea-kysten. II. Niels Grundtvig.
2500 rdl.; deriblandt var 50 dusin spejle, 7 dusin
gulskaftede knive, 20 elefanttænder m. m.
-
Om hans virksomhed som præst og skolemand
erfarer vi derimod intet; ingen anerkændende udtalelser
i guvernørens indberetninger, kun tavshed. Og da vi
endelig hører lidt om ham, er det klager over hans
opførsel. Man ser af Jacob Grundtvigs indberetninger,
at det stod dårligt til med sædeligheden i kolonien; han
gjorde hvad han kunde, for at forbedre de slappe
moralske forhold blandt dens beboere. Des værre gik
broderen Niels den stik modsatte vej.
For dog på selve fortet at opretholde den
sædelige orden nogenlunde, havde guvernør Wrisberg
forbudt uvedkommende fruentimmer at opholde sig i det
om natten. Nu skete det, at der den 31. Marts (1803)
om aftenen, kort för porten skulde lukkes, kom en
Negerinde, som forlangte at komme ind; hun udgav sig
for at være tjænestepige hos præsten. Den vagthavende
underofficer forbød hende adgang i henhold til
guvernørens ordre. Da Niels Grundtvig fik dette at vide, gik
han ned i vagten og spurgte, hvad det skulde betyde,
at de nægtede hans tjænestepige at komme ind.
Underofficeren henviste til guvernørens ordre. Grundtvig
gik da straks op i guvernements-salen, hvor guvernøren
sad i samtale med forskellige personer, deriblandt
löjtnant Hein, den forrige engelske general-guvernør, Mr.
Feilde, og den tidligere guvernør på St. James’s fort,
Mr. Ellis. Grundtvig, der var i en stærkt ophidset
tilstand, gik hen til Hein, som den vagthavende officer,
og spurgte, hvad det skulde betyde, at man havde
nægtet hans tjænestepige adgang. Wrisberg tog imidlertid
straks ordet og erklærede, at det var sket efter hans
ordre. Grundtvig forlangte da i en hæftig tone at få
at vide, hvad bemyndigelse han havde dertil.
Guvernøren erklærede, at det vilde han ikke argumentere
med præsten om, det var i alt fald ikke passende tid
og sted til at drøfte den sag; hvis præsten havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
