Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Saa faldt der dyp stilhet over det tætpakkede
rum; aandedrættet steg og sank i rolige, smaa
dønninger, man kunde fornemme det som tungt
havsug.
Presten læste kirkebønnen, sa salmen de skulde
synge, og stemte selv i og sang fore; bølger kom
skyllende efter — noen naa, andre da; men før
første vers var sunget tilende, dirret stuen av sterk
sang. Efter sangen messet han, og det blev fuld
gudstjeneste akkurat som i lurken. — Nei dette var
merkelig! — Det blev snart saa varmt derinde at
mændene maatte liste av sig trøien.
Presten prækte over Israels børns indtog i
Kanans land; han begyndte med at minde om farene
de gjennemgik og kampene de maatte utstaa. Holdt
fram det som var lovet dem hvis de forblev tro mot
fædrenes sæd, og de bud Herren hadde git dem at
vandre efter. Efterpaa skildret han med kraftige
strøk Israels historie — og først hvordan det gik de
ti stammer. Som fanger blev de bortført til
fremmed land, blev der borte, forsvandt sporløst som
morgendugg paa Vidden. Hvor var vel hine ti
stammer naa? Ikke spor, intet merke var der efter dem,
nei end ikke et navn som kunde tyde paa, at her
maatte de ha været. Var det naa ikke merkelig,
at et folk kunde bli saa sporløst borte? — Hvor
langt anderledes gik det ikke med to-stammefolket!
Ogsaa de blev lagt i lænker og ført bort til
slave-kaar; men de følte troskapsbaandet mot ætten, og
han som hadde fostret dem, og rettet sig efter det.
Og de kom tilbake og gjenopbygde Sions ødelagte
murer, — og fra deres skjød sprang siden
Frelseren!
Saa slog presten over og anvendte billedet paa
dem som stod foran ham: De og var vandret ind i
Kanans land; fra slegtens ældgamle bo hadde de
drat ut, langt over havlil fremmed land; her skulde
de naa fæste rot paa nyt, og ættene deres vokse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
