Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Om Ulajok, som blev tagen af Ingnersuit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
indad Landet til, men forgjeves, hans Kajak vilde ikke dreie sig bort fra
Skjæret, nemlig fordi Ingnersuaken drog den til sig. Han skottede
med Aaren, men nei, han droges bestandig hurtigere henimod
Skjæret, og da han var lige ved det, løftedes det op, og han saae
Vinduer af et Huus, og foran dette store Strøer liggende paatværs paa
Strandbredden, som Slæbested for Kajakkerne. En stærk Strøm førte
denne Vei ind. Da de kom til denne Strandbred, kom en Mængde
Mænd dem imøde, nemlig hiin Ingnersuaks Brødre. En af dem kom
til Ulajok og hjalp ham ud af Kajakken, en anden tog hans Aare og
stoppede den ind under Baaden, andre toge hans Kajak, og ligeledes
ind under Baaden med den. Derpaa blev han budt indenfor og kom
ind i et meget langt Huus. I sammes Midte sad et Par ældgamle
Folk, ham selv gave de Plads ved Opgangen, og da han havde siddet
der lidt, satte to store Mænd sig ved Siden af ham. Lidt derefter
tog den gamle Mand sin Kniv, sleb den, rykkede et af sine Haar ud
og prøvede at hugge det over, men da den var for stump, sleb lian
den endnu engang og da han kunde hugge Haaret over, sagde han:
»hvornaar da?« I det samme kom en Mand tilsyne, som havde været
skjult bag et Skinddække ved Vinduet, han var ganske dødbleg og
sagde: »nu vil han gjøre ved dig, ligesom ved mig, du vil aldrig
komme hjem igjen. Derpaa grebes han af de to Mænd, som sadde
ved hans Side, de trykkede ham i Tindingerne, saa at det sortnede
for hans Blik, og den Gamle kom hen og famlede ved hans Næse.
Han følte ligesom lidt Kløe, men idet samme var Næsen skaaren af,
og Blodet strømmede frem. Da reiste den gamle Qvinde sig, kom hen
til ham, trak sin Haand gjennem sit Skræv, og strøg den derefter over
lians Ansigt, og strax holdt han op at bløde. Henad Aften tog en
af dem en Rem, slog en Knude paa Midten og bandt den til Bjælken,
greb derpaa Ulajok og hængte ham op under Loftet, saa at han kun
netop kunde naae Brixen med sin store Taa. I denne sin store Pine
kom han i Tanke om sine Tornakker, og han paakaldte sin
Erkutiga-sok. Det varede heller ikke længe, tør denne atter kom ind i Huset
og sagde: »gjører 1 nu atter Fortræd ved en af Dagslysets Beboere.«
De mange Mænd hørte tause herpaa, hvorefter en at’ dem reiste sig
gik hen til Erkungasokken og skubbede ham omkuld, saa at han
faldt som død ned i Huusgangen. Da paakaldte Ulajok sine
Tornakker, soin han havde blandt de øvre Ingnersuit, og kort efter hørtes
der Pladsken af Aarer, og de kom springende ind efter hverandre,
tre i Tallet. (Herfra er Sagnet ganske som 21.) Derpaa sloges de
med Mændene, men kastede dem paa Gulvet og ilede ud, med Ulajok
mellem sig. Paa Veien gjenoplivede han sin døde Erkungasok, og
denne kom bagefter og satte Næsen paa ham igjen. Ulajok skiltes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
