Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 4) Angakounek eller Præstedømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•202
siges en Angakok jo at blive Poulik paa den Maade, at han ved
sædvanlig Aandemaning hidkalder en Bjørn og en Hvalros. Bjørnen
griber ham og kaster ham ud i Havet, Hvalrossen opsluger dem
begge, hvorpaa den kaster hans Been op paa Strandbredden igjen og
han gjenfødes af disse.
Angakut vare anerkjendte Lærere og Dommere i alle Spørgsmaal,
Troen vedkommende. Da nu denne paa saa mange Maader greb ind
i Vedtægterne og Samfundslivet, vare Angakut ogsaa at betragte som
et Slags verdslige Overhoveder, forsaavidt Folket i det Hele
anerkjendte saadanne. Endelig bestode deres Forretninger ogsaa i, selv
ligefrem at yde den Hjælp, som de saaledes skulde give Raad og
An-viisning for.
Med Hensyn til Maaden, hvorpaa Forretningerne udøvedes, er
der at bemærke, at dette skete deels paa almindelig Maade, ved
Benyttelsen af de samme Midler, men ogsaa staae til andre Menneskers
Raadighed, deels paa den for Angakut særegne Maade, ved
Benyttelsen af deres Tornat. I første Tilfælde vare deres Handlinger at
henføre til de under forrige Afsnit omtalte Midler og Evner, kun
udmærkede ved Graden af det Vidunderlige og Virksomme. Selvfølgelig
udartede Forretningen som oftest herved til den blotte Konst at blende
Tilskuerne, og den blotte Hensigt at vinde Fordeel og Anseelse, eller
at rette sig efter Folks Smag og Fordom. Blandt saadanne Konster
nævnes anginailieK, som bestod i at aabne Maven paa en Syg, udtage
og rense Tarmene og bringe dem i Orden igjen, saa og Sjælens
Udbedring samt tar’r’artorneK, eller at spaae i Vand om borteblevne
Personer og Sager. I det andet Tilfælde derimod betegnes
Forretningerne ved Aandemanen itÖrnineK), hvorved enten en Tornak
hidkaldtes og adspurgtes, eller Angakokken selv begav sig paa Aandeflugt
(ilimarneK) for at undersøge eller udrette det, som Spørgsmaalet var
oin, eller endelig derved at han stævnede de onde Aander, navnlig
Hexene for sig, bekæmpede og tilintetgjorde den. Til Torninek
udfordredes ordentligviis, at det skete for en Kreds af Tilhørere i et
Huus, og at dette gjordes fuldkommen mørkt, efterat Angakokken
havde ladet sig binde med Hænderne paa Ryggen og Hovedet mellem
Benene, samt hensætte paa Gulvet ved Siden af en Tromme og et
ophængt Saaleskind, hvis Raslen skulde ledsage Trommens Lyd.
Derpaa istemmede Tilhørerne en Sang, og naar denne var forbi,
begyndte Angakokken sin Paakaldelse, ledsagende sin Stemme med
Trommen og Rasleskindet. Ankomsten af en Tornak bemærkedes af
Tilhørerne deels ved en særegen Lyd, deels som en Lysning eller
Ild. Hvis det nu kun var Oplysning og Raad som forlangtes, hørte
man Angakokken spørge, og derpaa en Stemme ligesom udenfra svare,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
