Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•222
finder Sted mellem Eskimoer og Indianere, kan det neppe feile, at vi
i disse sidste gjenkjende Grønlændernes Indlandsboer. Naar vi
nemlig først see hen til den Omstændighed ialmindelighed, at der skjelnes
mellem Kystbo og Indlandsbo som skarpt fra hinanden adskilte
Stammer, dér i Reglen staae fjendtligt overfor hinanden, da møde vi dette
kun i det nordlige Amerika, ikke i det nordlige Asien, thi endog de
eskimoiske Kystboer, som tindes i Asien, leve i fredeligt Samqvem
og i en stadig Forbindelse med deres Indlandsboer, og disse sidste
færdes ogsaa paa Kysten og paa Havet. Navnlig have vi i den
oft-omtalte Strækning fra Mackenziefloden og mod Vest en Skueplads,
der passer for Begivenhederne i selve Sagnene. I Egnen af denne
Flod er det især at Krigen mellem Kystboer og Indlandsboer har
raset indtil vore Hage, her ere Eskimoerne altid aarvaagne og
beredte paa pludselige Overfald. Iler ere udentvivl mange
Begivenheder forefaldne, som kunde sammenlignes med Fortællingen om de
tvende Brødre, der boede ved Mundingen af en Fjord og af hvilke den
ene blev overfalden af de »lumpne Umiarissat«, der kom roende ved
Nattetid i deres Birkebarks-Baade med Aarer som Indianernes,
overfaldt og dræbte alle Husets Beboere, hvorpaa den anden Broder drog
til Indlandet for at hævne sig paa dem, der »blinke paalangs«. Thi de
omtalte »Skelere«, der endnu ere Eskimoernes værste Fjender, færdes
netop ved denne Flod og anrettede endnu for faa Aar siden ved
sammes Bredder et skrækkeligt Blodbad paa dem. Men et andet
Billede af saadanne Overfald have vi ogsaa i Fortællingen om Kunuk
og »Stormløberne«, hvis Ansigter gave et rødt Gjenskin i Vandet,
thi Indianerne bruge ogsaa at lægge sig i Baghold og bryde
pludselig frem med rødmalede Ansigter for at give sig et frygteligt
Udseende. Men i de vestlige Egne gives der deels Strækninger, over
hvilke Kystboerne kun komme i ringe Berøring med Indlandsboerne,
deels saadanne, hvor Samqvemmet ikke udelukkende er fjendtligt, og
hvor det endnu tildeels ikke er mere fjendtligt end mellem mindre
Stammer af selve Kystboerne indbyrdes. Af de forskjellige Maader,
hvorpaa et saadant Samqvem kan have yttret sig, have vi et Billede
i Sagnet om Akigsiak som nedstammede baade fra Kystboer og
Indlandsboer, om Qvinden der flygtede til Indlandsboerne, om Qvinden
som blev røvet af en Indlandsbo og om Søsteren, der opsøgte sin
Broder blandt Indlandsboerne. Omendskjøndt Sagnene i Forbindelse
med Begivenhedernes Lokalisering tillige saavidt muligt omforme de
fremmede Folkeslag og tillæge dem Eskimoernes Levemaade, have
de dog i disse Skildringer formeentlig bevaret adskillige af Indianernes
Træk, hvorpaa vi tildeels allerede i det Foregaaende og navnlig i
Anmærkningerne til Sagnene have henledet Opmærksomheden, saasom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
