Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•240
deels at opdrage sin Son til at være Kajakfanger, dernæst den, ikke
at falde Andre til Besvær ved at bosætte sig paa en Plads uden dens
Beboeres Tilladelse. Thi for det første bortfaldt jo Sammenkomsterne,
ved hvilke den offentlige Mening udtalte sig og den Rettergang holdtes,
som vaagede over Skikkenes Overholdelse, og dernæst toge
Europæerne Indfødte i deres Tjeneste og forlokkede dem saaledes endog
til at forlade Kajakfangsten, ligesom ogsaa den anden Vedtægt aldeles
tilsidesattes ved de europæiske Mopladse, ja tildeels benyttede man
jo og andetsteds sin Indflydelse til at flytte Indvaanerne omkring
efter Behag.
Til Erstatning deels for den Spore til Erhversflid, som
Ærgjerrigheden ydede i gamle Dage, deels for den Betryggelse, de nysanførte
Forpligtelser gave Samfundet mod at blive bebyrdet med uvirksomme
Menneskers Underhold, skulde der saa formeentlig have været
indført større Sondring og derpaa grundet Forøgelse af Eiendom. Men
dette Spørgsmaal har man ialtfald kun skjænket ringe Opmærksomhed,
og der er ligeledes hidtil kun sporet ringe Tegn til at, Grønlænderne
kunne blive modtagelige for en saadan Eiendoms-Sands, der ogsaa
kun til en vis Grad synes forenelig med den Friheds-Følelse, som
Jagtlivet fører med sig. Til Erstatning for de store Farer og
Besværligheder, som den grønlandske Sælhundefanger er udsat for, vil
han have en vis Frihed og Sorgløshed forøvrigt. Man har da heller
ikke stillet den grønlandske Erhverver paa lige Fod med Europæeren,
hvad sondret Eiendom angaaer, men vedbliver at forlange omtrent
den samme Gavmildhed af ham som tidligere. Vel kan dette ikke
skee ganske under den samme Form som tidligere, thi det er jo
indlysende, at der maa foregaae ialtfald nogen Forandring ved
Fæl-ledsskabet, naar deels de fælleds Forbrugsgjenstande faae Afsætning
til Fremmede, deels nogle af Parterne blive Forbrugere uden at
erhverve noget. Det er dog nærmest kun paa de Pladse, hvor der
tillige boer Europæere, at Uddelingerne efter gammel Skik
tildeels have maattet vige Pladsen for en indbyrdes Handel, der dog
kun yder Erhververen en ringe Erstatning for de øvrige ugunstige
"Betingelser, han lever under. Forøvrigt ere de gamle Regler
forFæl-ledsskab endnu i Hovedsagen gjældende, og i ethvert Tilfælde kan’man
endnu som tidligere dele det, en Grønlænder eier eller erhverver, i
de ovenfor beskrevne Afdelinger, og Samfundet, saaledes som det nu
har uddannet sig mellem de Indfødte og Europæerne i Forening,
fordrer endnu af ham, at hvad der i hver af dem gaaer ud over det
nødvendigste, skal falde ind under den næste. I modsat Fald faaer
han Ry for KarHghed, og forsaavidt som Salg er traadt i Stedet for
Gave, taber det alligevel sin Betydning derved, at der ved Priisbestem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
