Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•248
Beenklæder og 1 Par Støvler, alt i den usleste Tilstand. Hans Kone
havde ogsaa kun 1 Sæt Klæder, men lidt bedre. De havde en Gryde,
en Lampe og en gammel Harpun, som han brugte til Kniv, ellers
eiede de hverken Huusgeraad eller Redskaber, men maatte laane
saadanne af Andre.
Ganske enkelte Grønlændere gives der og hist og her, som have
tilforhandlet, eller endog selv bygget sig en europæisk Baad. Hos en
enkelt meget velhavende Mand saae Forfatteren et europæisk Telt, som
han brugte til mindre Reiser. Derimod er der saa godt som ingen
Indfødt, som ikke staaer i europæisk Tjeneste, og som selv har
sammensparet sig en nok saa ringe Sum Penge, saasom 20 til 50 Rd., og
hvis en saadan Sum tilfalder Nogen hændelsesviis, saasom ved Arv,
sørger man gjerne for, ved lidt europæisk Formynderskab at beskytte
den mod alt for snarlig Tilintetgjørelse. Hvis Handelen derimod
aabnede en nogenlunde almindelig Credit for Erhververne, tør man vel
næsten sige, at hele Befolkningen uden Undtagelse inden faa Aar vilde
være i Gjæld. Derfor er der ogsaa den Bestemmelse i Grønland, at
naar der gjennem europæisk Slægtskab tilfalder indfødte Umyndige
nogen Arv, tilkommer Værgemaalet ikke de fødte Værger, men
Koloniens Bestyrer. Det kan godt opstilles som en Kjendsgjerning, at de
Indfødte i Almindelighed betragte Europæerne som de eneste, der ere
berettigede til at samle Eiendom. De Indfødtes Bestræbelser i saa
Henseende strande tidligere eller senere paa de Fordringer, som det
gamle Fællesskab blandt Samboende og Slægtninge endnu bestandig
stiller til dem. Hvad Bohave angaaer, da kan man ikke undgaae at
ud-laane det, som man eier mere end Andre, og Udlaan er det samme
soin Tab. Hvad Forraad angaaer, da bliver Forholdet hermed ganske
det samme, jo større Forraadet er paa den ene, og den almindelige
Forlegenhed blandt Naboerne paa den anden Side. Der gives kun to
Maader, hvorpaa dette indtil en vis Grad, men paa Længden dog
langtfra tilstrækkeligt kan undgaaes. Den første er at vælge en
Boplads, hvor man saavidt muligt er sikkret mod besværlige Naboer og
ligeledes i en passende Afstand fra Handelspladsen. Den anden er at
staae i et eller andet nærmere Forhold til Europæerne, det være sig
ved Tjeneste eller Slægtskab. Det er navnlig blandt de Indfødte, der
ere i en saadan Stilling, at der lindes nogle, som eie noget mere end
de nys anførte. Deres Efterladenskaber skiftes efter danske Love, og
beløber sig som oftest til en Værdi af 50 til 100 Rd., men mange
efterlade ogsaa aldeles intet, og det er kun ved et strengt Formynderskab
at insolvente Dødsboer nogenledes undgaaes.
Det kan ikke negtes at Ægteskabet , som omtalt , ved
Kristendommen har faaet en fastere og værdigere Skikkelse, men paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
