Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Europæerne og de Indfødte, som tjene dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
synke ogsaa i deres egen indbyrdes Agtelse. Selv
om det var Fagdannelsen alene, for hvis Skyld
man foreløbig behøvede Danske, paalaa det
formeentlig Staten at oplære Grønlændere deri.
Men det var ikke herom, at Spørgsmaalet dreiede
sig. Dette viste sig især, da Handelen udvidede
sin Virksomhed ved efterhaanden at anlægge
omtrent 50 Filialpladse eller Udliggersteder
foruden de 10 til 12 Kolonier. Selvfølgelig kunde
disse mange Handelspladse ikke besættes ved
Regnskabsføorere, der lønnedes som Overbetjente.
Mange af dem havde jo kun en reen Ubetydelighed
af Varebeholdning, men som Handelens
Repræsentanter paa Stedet indtoge de en fremragende
Stilling, som derfor ikke kunde betroes en Grønlænder.
Man valgte da hertil Danske af den arbeidende
Klasse, som kunde aflægge et, om end kun tarveligt
Regnskab og fremfor Alt kunde undgaae at komme
i Gjæld. Denne Udliggerklasse fik en ikke ringe
Betydning for Samfundstilstanden i Grønland;
thi det følger jo af det Foregaaende, at den danske
Udligger paa sin afsides Plads kom til at dele
Kolonibestyrerens Myndighed og uden Banskelighed
kunde blive den Styrende. Især var dette
Tilfældet, hvor Udliggeren kunde drive en og anden
Fangst ved Grønlændernes Hjælp. Der gaves
Udliggersteder, paa hvilke saa godt som alle
Erhververne vare at betragte som Udliggerens Tjenere;
han laante eller forsynede dem med Redskaber mod
at faae Deel i deres Fangst, og de bleve efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
