Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Handelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
pæerne. Kort sagt, Overførelsen af Kreditsystemet paa
Grønlænderne er saa uheldig, at snarere Advarsel
mod at laane hos Europæere burde udgjøre en af de
første Artikler i en Lærebog om grønlandsk Skik.
Med Hensyn til selve Pengespørgsmaalet er at
bemærke, at Handelen især fra 1830 af tog et
betydeligt Opsving og gav forholdsviis betydelige
Overskud, som stadig ere indbetalte i Statskassen.
Der føres endnu nøiagtig Konto over, hvad Staten
vilde skylde Grønland, hvis disse Overskud skulde
betragtes som tilhørende degrønlandske Institutioner,
dog kun som Deposita uden Beregning af Renter.
Hvis man heraf fradrager Alt, hvad der paa nogen
Maade kan bebyrdes Grønland fra den ældste Tid
af, bliver under 31. Marts 1880 dets
Tilgodehavende med Indbefattelse af den ligeledes
indbetalte Afgift for Kryolith, ialt 3,498,573 Kr.
foruden Værdien af Obligationer til et nominelt
Beløb af 456,052 Kr., afgivne til Finanserne i Aaret
1850. I de sidste 20 Aar er det dog blevet alt for
indlysende, at Udførselen af Produkter fra Landet
er bleven forøget paa dets Velstands Bekostning,
altsaa efter Rimelighed maa aftage, at Udgifterne
derimod bestandig ere stegne. I Aaret 1867
opstillede Handelens daværende Bogholder en
Beregning, som viste, at de sidste Aars gode Udfald kun
havde beroet paa et Sammentræf af gunstige
Omstændigheder, som let kunde slaae om og give
en betydelig Underbalance. En saadan indtraf dog
først efter 1878, da den temmelig pludselige Ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
