Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Fra Baronborg til Ridderhof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Baronborg til Ridderhof
5
Østrig, de Wittelsbacher Pfalzgrever, de thüringske
Landgrever. Og under dem en Vrimmel af smaa
Borgherrer og menige Baroner, som feider med hverandre og
med deres Lensherrer ligesaa uafladelig som disse mod
Kongemagten. Hvert Foraar rykker Herrerne i Marken
til Hest med deres Svende, - for at slaas med Naboer
om et Jordstykke, i Anledning af en Fornærmelse, af
Blodhævn eller for Tidsfordriv, for at plyndre
Bøndernes Gaarde og Landevejens Købmænd eller brandskatte
Byer og Klostre. I Anjou raser den sorte Grev
Foulques som et Vilddyr, i Normandiet rejser Bønderne en
fortvivlet Opstand mod deres Undertrykkere, men slaaes
ned med en Grumhed, hvis Enkelttræk Kronisten
indregistrerer med koldsindig Udførlighed; oppe i Brügge
myrder de sammensvorne Baroner den „gode“ Grev
Karl midt i Kirken og bruger bagefter denne som
Fæstning overfor Kongen og Borgerne. Hos Guibert kan
man læse om, hvordan den intrigante Grevinde af
Namur, Enguerrand af Coucy og hans blodtørstige Søn
Thomas af Marle i lange Tider holdt Egnen om Laon
i en evig Krigsuro. Og om de welfiske Henrikers og de
staufiske Frederikers Huseren i Franken og Schwaben
véd de tyske Krøniker nok at berette.
De er raa og plumpe - disse „barones“ og „milites“;
de slaar ihjel med en robust Munterhed, er som griske
Gribbe efter Gods og Kvæg, som galne Tyre efter
Kvinder. Som til Lov og Ret, saaledes staar de ogsaa kun
i det udvendigste Forhold til Kristendommen. De har
faaet banket ind i deres Hjerne, at man for sin
Saligheds Skyld skal døbes, høre Messe, faste og nyde
Nadver, men udover dette finder de sig ikke i at lade deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>