Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Fra Baronborg til Ridderhof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Baronborg til Ridderhof
9
sidder og drikker i Hallen med sine Mænd og hører paa
Sangerens Foredrag af Heltekvad. Under Lediggangen
holdes Vaabenøvelser, eller man spiller Tavl og træder
Dansen. Man begynder ogsaa at udsmykke Hjemmet:
Træbjælkerne udskæres og farves med Ornament,
Væggene males eller klædes med broderede Forhæng. Der
kommer Hygge og Gemyt, en vis Skønhed og aandelig
Underholdning ind i Baronlivet.
Udenom Borgen, nede ved dens Fod vokser et lille
Samfund op, der giver sig ind under Borgherren, for at
han skal skærme dem mod de andre Baroner og lade
Landevejsrøverne klynge op. Og hvor vilkaarligt
Baronen end kan fare frem mod sine Bønder og
Haandværkere, udvikler der sig dog ofte en vis Beskytterfølelse
hos ham og et landsfaderligt Forhold til hans „serfs“.
Slotsfruen gaar ned i Landsbyen og tager sig af Fattige
og Syge, og naar Herren bliver barnløs Enkemand,
kommer Smaafolkene og beder ham gifte sig paany, for at
de ikke skal være herreløse efter hans Død.
Imens tvinges ogsaa de menige Borgherrer under de
opløste Fejdeforhold ind i en stadig nøjere Afhængighed
af Fyrsterne, og Lensordenen bygger sig efterhaanden
etageformig op Seignør, Vikomte, Greve, Hertug
bliver Betegnelser for saadanne Etager; mer og mer
begynder en udformet Sædvaneret og skrevne Kontrakter
at regulere de indbyrdes Rettigheder og Pligter indtil de
fineste Detailler. Deklarationer, der findes opbevarede
fra Datiden, viser smukt, hvor højt udviklet den feodale
Samvittighed er, og selv i de vildeste Baronepopéer viser
den menige Vasal ofte ubrødelig Troskab mod sin
Lensherre, men opsiger ham ogsaa med god Samvittighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>