Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Fra Baronborg til Ridderhof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Baronborg til Ridderhof
11
til Rigdom og Privilegier, og de store Borgerbyer
begynder i Nordfrankrig som i Sydfrankrig at tiltrodse sig baade
økonomisk og politisk Frihed. Saavel Geistlighed som
Borgerstand sætter ved forskellige Slags Magtmidler Grænser
for Adelens Tumlefrihed, og Klostrene skaber sig en egen
Andagts- og Opbyggelseslitteratur, ligesom Borgeraanden
snart giver sig selvstændigt Udtryk i en humoristisk
Virkelighedsfortælling og en belærende Digtning. Overfor
Klærkene og Kræmmerne forskanser til Gengæld Adelen
sig nu des mere eksklusivt bag sin Magt og sine
Privilegier og lever sig sammen i et lukket adeligt Selskab,
der ved hele sin Væremaade hævder sig som Overklasse
og Krigerkaste og snart ogsaa skaffer sig en ganske
anderledes udpræget adelig Standsdigtning end den
nationale Helteepopé havde været.
Ikke blot de andre Stænder begyndte iøvrigt at
trænge Adelen mellem Skjolde. Fra Aar 1100 af er endelig
ogsaa den saa dybt sunkne Kongemagt i jævn og
stadig Stigen. Fra Ludvig den tykke til Ludvig den hellige
vokser de kongelige Domæner gradevis: fra Ile-de-France
breder det umiddelbart kgl. Landomraade sig
efterhaanden over det meste af Nordfrankrig og store Stykker af
Landet syd for Loire, og hvor Ludvig den 6te ved Aar
1100 laa i endeløse Fejder med de smaa oprørske
Borgherrer omkring Seine, kan Philip August 1214 besejre
de forenede Hære, som den engelske Konge, den tyske
Kejser, Greven af Flandern og andre oprørske
Lensmænd fører mod ham. Geistligheden staar med den
mægtige Abbed Suger af St. Denis og siden Bisp
Vilhelm af Paris stadig paa Kongemagtens og
Statsautoritetens Side, og ved Universitetet blev Romerrettens Ju-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
