Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Selskabsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Selskabsdigtning
99
adelige Kredse, formende sig efter deres Smag, tilegnende
sig deres selskabelige Dannelse og tages ogsaa ofte med
op i det adelige Selskab. De kaldes „Menestrels“,
Trubadurer, Trouvèrer; naar de hvad der ofte er
Tilfældet hører til de farende Skolarers“ Klasse,
kalder de sig gærne „maîtres.“ Fattige Riddersønner og
forarmede Borgherrer slaar snart ogsaa ind paa disse
Hofamusørers Levevej og mødes med Klærke og
Borgersønner og Almuebørn i denne rummelige finere Sangerklasse.
Det er professionelle Musikere, der komponerer og
spiller kunstfærdige Melodier paa Violin og Harpe; de
brittiske og bretonske Sangmelodier (lais) kolporteredes fra
Hof til Hof over Frankrig. Til Musiken føjer de Sang
og Foredrag af Digte. Med Melodierne overfører
Sangerne saaledes de brittiske Fortællinger paa fransk og
foredrager dem i smaa Historier paa Vers: „lais bretons.“
„Lais“ kaldes efterhaanden ogsaa andre smaa
Versefortællinger, Trouvererne digtede og foredrog,
hentende Stoffet fra det virkelige Liv, snart fra antike
Myter, om Narcis eller Orfeus f. Eks. Men først og
fremmest udviklede de professionelle Hofsangere i
Sydfrankrig en ny, kunstfærdig Hoflyrik, som snart blev
toneangivende ogsaa ved Nordfrankrigs og Tysklands
Ridderhoffer.
snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
