- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
89

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Sydfrankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sydfrankrig
89
mer end halvvejs til disse Kredse. Sidonius Apollinaris
endte som Bisp i Clermont, men hans Digte, der
skaffede ham en Statue paa Forum Trajanum, og hans
Brevvexling fører os helt ind i det romerske
Dekadentaristokrati. Han skildrer os f. Ex. en adelig Vens Liv paa
sit Slot ved Garonne. Det er allerede en Borg med
Mure og Taarne og ligger paa en Høj Tiderne er jo
krigerske, men med sine Søjlehaller, sine Termer,
sine Vægmalerier er det Indre endnu helt et romersk
Patricierhjem. Hos en anden Ven, i Nîmes, er der et
tredelt Bibliotek, med en hedensk Del alene aaben for
Mænd, en kristelig Afdeling til Brug for Kvinder, samt
en blandet Afdeling fælles for begge Køn; teologiske
Diskussioner gaar dér i Huset Side om Side med
hedensk litterære Samtaler. Eller han fortæller om et
Kirkemøde, han har deltaget i; i Mellemtiden mellem
Møderne slaar han og nogle andre høje Prælater -
de er
overvejende yngre Mænd - sig ned udenfor Byen ved
et antikt Gravmæle, i Skyggen af nogle Træer, og dér
forlyster Bispeselskabet sig afvexlende med at spille
Kegler og at kappes i latinske Impromptuvers. Omkring
Aar 600 frembød en anden Bisp, Venantius Fortunatus,
en endnu barokkere Legering af officiel Kristendom og
traditionel Hedendom. Han skriver Helgenlegender og
kristelige Lovsange, men ogsaa Bryllupsdigte for et
frankisk Kongepar med Venus- og Amormytologi og
smaa billets-doux til en Søster Agnes eller Søster
Radegunde i et nærliggende Kloster med sirliggalant Tak for
nogle Blomster eller Potter Mælk, som Nonnerne har
sendt ham. Der er saaledes i det sydfranske Kleresi
Traditioner nok for den Art æstetisk Hedendom indenfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free