Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Sydfrankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Sydfrankrig
at Vasallerne ejede deres Jord frit og kun stod i temlig løst
personligt Forhold til Lensherren, medens dennes Magt
og Rigdom mest beroede paa Størrelsen af hans
personlige Allodialgodser. Naar man ser rigtig til, har maaske de
fleste af „Senhorater “ne været gamle gallo-romerske
Landgodser, kun at Proprietærens Hus er bleven til et Kastel,
ved hvis Fod Smaafolk er flyttet sammen, og selve
Lensforholdene er maaske ofte militære Omformninger af de
gammelromerske Forhold mellem den fornemme Patron
og hans Klienter, mellem den rige Godsejer og hans
Fæstere eller Precarister.
99
Men overhovedet forblev den sentromerske,
personretlige og formueretlige Individualisme herskende uden
at undergaa den Omdannelse af germansk
Stammefællesskab og Stammeaand, som udgør den positive Side
af Lensvæsenet. Den personlige og økonomiske
Samhørighed, som de germanske Folk bragte med fra deres
Gauen“ og deres Krigstogter og som blev Rendegarnet
i det feodale Samfundsvæv, kunde Sydfrankrig lige saa
lidt som Italien kende noget virkeligt til. Den gensidige,
helt religiøse Troskabspligt mellem Lensherre og
Vasaller kunde man lige saa lidt tilegne sig som den Idé om
et økonomisk Samfundsfællig, der bar Lensforholdet.
Det var ogsaa derfor, Sydfrankrig saa godt som ingen
Del fik i hele den franske og tyske Heltedigtning, der
bunder i den germanske Stammeaand og Lensvæsenet.
Kun den om man saa maa sige negative Side
af Lensvæsenet: det individualistiske Baronanarki fandt
ret Jordbund hernede. Det stemmede saa ganske med
den romerske Formuerets Individualisme og den
sentromerske Patricieraand, i hvilken alle Samfundsfølelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
