Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Trubadurkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trubadurkunsten
109
synes, han slider sine Sporer op forgæves: „de er saa
fejge, alle Baronerne, at hver éneste én kunde rages til
Munk eller beslaas paa alle fire som en Hest.“ Men det
jubler ud af ham, naar han ser Baronerne væbne sig og
Borgerne forskanse sig, og Vaabenlegen snart skal
begynde over Sletten... Den unge Prins Henrik døde
imidlertid, og Bertran viede ham et stort retorisk
Klagedigt, der ganske er i den pompøse, højtravende Stil som
de latinske „planctus“, dem Abbeder og Bisper paa
Bestilling skrev ved Fyrsters Død. Han blev forsonet med
Richard, men han fik ikke mindre Stof til Sirventes i
Stridighederne mellem de engelske Konger og Philip August af
Frankrig, han gør, hvad han kan, for at ægge
Fyrsterne mod hinanden, og samtidig førte han for egen
Regning en Versfejde med Kong Alfons af Aragonien.
Det er kun halvt Poesi, alle disse Stridsdigte, det er
Avisartikler, Agitationstaler, Opraab, Undsigelser. Men der
er noget helt dæmonisk ved Bertran, naar han synger:
„Er der Fred allevegne omkring, er en Tomme mig nok
til at slaas om.. Mig Fred er en Gru, til Strid staar
min Hu; paa Strid jeg tror alene paa Jord,“ eller
naar han beruser sig i Længsel efter Foraaret, ikke for
det Grønne og Fuglesangens Skyld saa meget som for
Mændene og Hestene, han skal se opstillede til Kamp,
Folk og Hjorder, der jages afsted, Mure, der brager, de
Faldnes Heste, der farer over Markerne: „hverken Mad
og Drikke eller Søvn smager mig, som naar jeg hører
Raabet: Fremad! og Hestene vrinsker, og der skriges
om Hjælp, og de Faldne ligger med de vimplede
Spydskafter plantede i Siden.“ Og hans Adelsmandshad til
Borgere og Bønder bryder ud i grum Skadefryd: „Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
