Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Trubadurkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Trubadurkunsten
-
at
virkelig det vigtigste, praktiske Udtryk for den
Blødgørelse og Udvidelse af de snevre, haarde Baronsind, som
det galdt om. De griske Kløer, der var saa rede til at
gribe, skulde lære at aabne sig for at give.
Trubadurdigtningen virker her tildels sammen med Kirken; ogsaa
for Kirken galdt det ikke blot i Egeninteresse
faa Egennyttens og Havesygens Aand drevet ud af
Hjerterne, rive dem løs fra Muld og Mammon. „Donar“
at give, at strø Pengene ud, leve og lade leve - det er
for Trubaduren det ridderlige Herreliv; om Pengene
gaar til prægtige Dragter, glade Fester eller til
Godgørenhed er ham lige godt. Han priser Krigen, fordi den
tvinger til at aabne Haanden, nøder de Store til at tage og
til at give. I en Tenzone forsvarer en Røverridder sig
med, at han ikke tager for at købe Skatte op, men for
at strø ud til andre. Kirkens Moralister minder herimod
om Ciceros Advarsler mod den Slags Gavmilde, der
tager, hvad de giver, og dadler de Riddere, der af
Forfængelighed skænker alt de ejer bort, og overøser
Gøglere og Jonglører med Kapper og Smykker, medens de
Fattige dør af Kulde udenfor deres Borg og Portneren
genner dem bort med et: „Gaa, din Slyngel! min Herre
vil høre paa Sang.“ Men Trubadurerne priser den
Ridder, der 1174 ved Beaucaire lod 30,000 Sous udstrø og
lod 30 Heste brænde for at vise sin larguezza,“ eller
Robert Korthose, der lod sig pumpe af Gøglere og
Tøjter, saa han en Morgen fandt sig i den Grad udplyndret
til Skjorten, at han ikke kunde staa op og gaa i Kirke.
„At sige ja hellere end at sige nej“ - det er Formlen,
i hvilken en Trubadur lykkelig sammenfatter den
ridderlige Liberalitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>