Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Trubadurkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trubadurkunsten
125
plump Junkererotik til flygtigt Koketteri eller til
beskedent Ynglingesværmeri.
-
-
Bernart de Ventadour- et Barn af Tjenestefolk,
opdraget og uddannet til Trubadur hos den naadige
Borgherre er den beskedne Pageelskovs Sanger. Han
hyldede og priste sin Velynders Frue, blændedes af den
fornemme Adelsdame, forelskede sig ynglingeagtig i
hendes Smil og vandt syntes det — ogsaa sin „Skøn at
skue“s Yndest (under dette Navneskjul forherligede han
hende), ialfald nok til at gøre Vikomten lidt betænkelig,
saa Sangeren maatte fortrække . . . hvorefter han
vandrede om ved andre Hoffer, dyrkede andre højtstaaende
Skønheder fremfor alle Dronning Alienor, ved hvis
Hof i Normandiet han opholdt sig en Tid, men af og
til sendte han fra det Fjerne Sange hjem til sin „Bel
Vezer“... indtil han paa sine gamle Dage, som saa
mange af sine Kunstbrødre, søgte Alderdomstrøst i et
Kloster.
-
―
Han véd jo
synger han at hans tilbedte
Herskerinde er ham naadig. Sagde hun ikke forleden, da
han for en Tid maatte rejse bort, at hans Sang
behagede hende? Naar han nu tænker derpaa, synes den
søde Luftning, der naa’r ham fra hendes Hjemstavn, som
en Vind fra Paradis; - maatte enhver Sjæl i
Kristenheden føle saa stor Glæde som min!... Om han dog
blot kunde træffe hende ene, medens hun sov eller
lod, som hun sov saa han ret kunde nyde hendes
Skønhed, hendes „bel cors ab fresca color,“ og røve det
Kys fra hendes Mund, som han ikke tør bede om . . .
kysse den, saa Mærkerne skulde ses længe efter.
Men nu
-
jubler han har hun skænket mig et Kys,
-
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>