- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
127

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Trubadurkunsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Trubadurkunsten
127
vil han da ogsaa fortvivlet rive sig løs fra sin ubelønnede
Elskov. Efteraarsløvet, der falder fra Træerne, fylder
ham i saadanne Øjeblikke med Velbehag; saa helt
stemmer det med hans Sind. Hun, der før tog saa venlig
mod ham, lader ham ikke mere kalde, „Hjertet vil
sprænges af Smerte, der er intet andet for end at dø.“
Hele mit Hjerte, hele mit Selv ejede hun. Nu maa jeg
visne, som Ovids Narcissus ved Kilden, jeg vil helt give
Afkald paa Kvinder, aldrig tro dem mere og gaa ud i
det Fremmede, jeg véd ikke hvorhen.
–-
Holdt Borgfruen af Ventadour sin Sanger i Aande
med et Kys nu og da men vel heller ikke mere
saa er Peire Rogiers Hyldest til den fint dannede
Vikomtesse Ermengarde af Narbonne endnu mere nøjsom.
En smuk, ung Kannik, som han var, gjorde han sig til
Trubadur og opholdt sig længe ved Vikomtessens Hof,
men nøjedes siger han med hendes Smil og Spøg,
mere, véd han, tilfalder der ham ikke, han har heller
aldrig begæret „facta“ af sin Frue, men alene det at se
hende gør ham rig og glad. „Saaledes vil jeg elske, hvad
jeg ikke besidder, og jeg har saa megen Ære og Glæde
deraf, som om det var sandt, som i Virkeligheden ikke
er det.“ Og helt artigt og undergivent lærer han Folk
(efter Ovids Ars Amandi), at de aldrig maa tro Klafferi,
og selvom de med deres egne Øjne ser deres Veninde
gøre en Fejl, maa de ikke tro deres Øjne, men derimod
ubetinget hendes Ord. En lige saa ydmyg, men mere
glødende Underdanighed er der i den borgerlige
Trubadur Peire Raimons Elskov til en ubøjelig Adelsfrue i
Toulouse. „Paa Knæ vilde jeg komme til hende,“ synger
han, og grædende bede hende om Naade; vilde hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free