- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
143

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Elskovskunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elskovskunst
143
dens Elskov. Manden er hendes „Seignør“, hun rejser
sig, naar han træder ind i Stuen, hun spiser først efter
ham, han tugter hende med Slag, i den franske Ballade
banker Kongen Prinsessen „saa meget med en Tømme,
at hele hendes hvide Legem farves rødt“, ligesom i den
danske Middelaldervise Lave Stisøn pisker sin Hustru
med et pigget Bidsel. Paa den anden Side opdrages
Pigerne ofte som Drenge, lærer sig at ride, jage, haandtere
Vaaben, og Kvinderne bevæger sig frit og taler frit med
Mænd, de hæmmes ikke af noget konventionelt
Kvindelighedsbegreb og taler og handler (efter „Chansons de
geste“ og „Nibelungenlied“ at dømme), naar de har Magt
og Frihed, saa temlig som Mændene gør det.
Men nu danner der sig, baade under Paavirkning af
Kristendommen, der plejede Kvindeligheden frem i
Kvinden, og i Efterligning af Sæderne i Byzans og Orienten,
- et Begreb om Kvindelighed, som Modsætning til
Mandfolketheden, og en deraf flydende ny Sæd for
Kvindens Stilling i Samfundet, der paa en Gang bliver
mere beskyttet og mindre fri end før. Hun opdrages
mere tilbagetrukkent, uden saa nær Berøring med de
unge Mænd, og oplæres i en mere bly og stolt
Tilbageholdenhed end tidligere. Saa længe hun er ung Pige, ses
hun paa de fornemmere Borge overhovedet kun
sjælden Siegfried var mere end et Aar ved Hoffet i
Worms, inden han fik et Glimt at se af Fyrstedatteren
Krimhilde, for hvis Skyld han var kommen —; altid er
hun ialfald ledsaget af en Hovmesterinde, og ogsaa som
Frue gaar hun kun ud i Følge med Anstandsdamer, helt
indhyllet (paa orientalsk Maade) i sin Kappe, med
Hænderne ind under den; hun er endvidere oplært i ikke at se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free