Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Elskovskunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elskovskunst
155
paa mange Maader farvet af paa Trubadurelskoven,
ligesom den ogsaa paa sin Side har taget Farve fra denne.
Som Maria i Hymnerne, saaledes bliver Damen i
Trubadurernes Sange forherliget som al Skønheds, al
Godheds Kilde, Glædens Kammer, Hæderens Skrin, sødt
duftende Blomst osv. Selve Skønhedstypen har hentet
Træk fra Mariabilleder.
Af Elskeren som af den Kristne kræves Kamp,
Forsagelse, Lidelse, før han kan fortjene Bønhørelse.
Allerede Ovid vilde af Raffinement krydre Nydelsen ved
Genvordigheder og Prøvelser. For Ridderen var det
dernæst altid tillokkende, jo flere Farer og Hindringer, jo
mer Møje og Besvær der var forbunden med Elskov; en
Ridder læres det skal fremfor alt undfly „paresse“
og søge al Slags Kamp og Prøvelse. Nu forkyndes det i
den kristne Morals Aand, at Elskeren skal lutres og
Elskoven uddybes gennem Lidelse. Det er fra Jobs Bog,
Trubadurerne har Billedet om Guldet, der lutres i Ild.
De føler sig som Elskovens Martyrer, nyder deres Savn
og Modgang og tilregner sig dem som en Fortjeneste, og
de siger med Bernart de Ventadour: „Lidet elsker den,
som ikke hengiver sig til Sørgmodighed. Kærligheds
skønne Taarer er mere værd end dens Smil. Min Ve er
mig en sød Pine.“ Det er den rene asketiske
Sentimentalisme.
Som den Kristne endelig glæder sig ved Prøvelsen,
sætter sin Fortjeneste i den, véd, den er et Pant paa
fremtidig Belønning, saaledes ogsaa den Elskende. Ved
sin Elskovssmerte gør Trubaduren sig fortjent til,,Merce“,
til Naade. Som Madonna maa Damen tilsidst bøje sig ned
i Barmhjertighed mod ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
