Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Korstogtidens Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Korstogstidens Romantik
185
mel Ridder Robert de Coutances, som morede ham ved
at tale for ham om de romerske Kejsere og om Karl
den store, om Roland og Olivier og Artus, Brittaniens
Konge; endvidere Philip af Montjardin, der fortalte
ham om Jerusalems Erobring og Antiochias Belejring
og Begivenhederne i Østen, samt sin Fætter Gautier af
Cluse, der kendte de engelske Historier, Historien om
Gormund og Isembart og dem om Tristan og Isolde, om
Merlin og om Markolf“. I Tidens digteriske Fantasi
opfører alle disse brogede Forestillinger en stor
Hexesabbat. Kan den romantiske Aandstilstand modsat den
klassisk-harmoniske beskrives som en saadan, i
hvilken Stoffets Rigdom og Mangfoldighed splitter
Sjælens Enhed, er det 12te Aarh.’s Aandstilstand romantisk
fremfor nogen Tids. Alle de nye Forestillingsstoffer og
nye Følelsestoner, som fra de forskelligste Tider og
Kulturer strømmer ind over den, smelter i lykkelige
Øjeblikke virkelig sammen — antikt og kristeligt, orientalsk
og keltisk til ny levende Fantasidannelser, ny,
sælsomme Følelsesblandinger, men oftere føjer den blot
disparate Elementer rundt om fra sammen i barokke
Legeringer eller stiller dem broget pittoresk Side om Side.
Hektor er udstyret med Samsons Skjold, med Artus’
Hjælm, hans Sværd er smeddet af Vølund og hærdet af
„Hr. Vulkan“. Skal en Mand prises, er han stærk som
en Samson, skøn som Absalon, vis som Salomon,
gavmild som Alexander, prægtig som Kong Artus,
troldkyndig som Vergil eller Merlin. Tydeus en af de „Syv
for Theben“ er værdigere til at bære Krone end
Nabukodonosser, og Thebanerkongens Raadgiver, den gamle
Othon, er en Fætter til Plato.
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>